Nr. 61 - jan./feb. 2006
Vi ser påvirkninger fra udlandet, især USA, i mange forskellige sammenhænge:
Politik, kulturliv, sport, madvaner osv. Også livet på jobbet er ofte under
udenlandsk indflydelse, ikke mindst i brancher der domineres af internationale
selskaber eller i danske firmaer, der er overtaget af udenlandske.
Også jobsøgning påvirkes på denne måde, og vi har her samlet en række trends,
der kunne komme til at gøre sig gældende i Danmark i det kommende år.
Hvis du er blevet fyret eller selv er gået og har smækket med døren, har du
måske brug for at finde ud af, hvad din tidligere arbejdsgiver vil sige om dig.
Det dur jo ikke at bruge den pågældende arbejdsgiver som reference, hvis han/hun
kun har negativt at fortælle om dig. I USA kan man nu betale en
"reference-tjekker" for at finde ud af det.
Prisen varierer fra 250 kr. til 650 kr. (omregnet), så man skal lige overveje,
om det nu også er nødvendigt. De fleste referencetjeknings-bureauer vil have
deres penge, selv om arbejdsgiveren henholder sig til sin ret til kun at oplyse
navn, stillingsbetegnelse og start- og slutdato for ansættelsen.
Det anses i visse kulturer for god tone - eller endda et must - at sende et brev/en mail med "tak for sidst" efter en jobsamtale. Vi kan også anbefale dette, og man kan jo altid pakke det lidt ind: "Her er et link til den bog, jeg talte om" el. lign.
Hvis man ikke har nogen referencepersoner at opgive (fx som nyuddannet), kan man bruge personer, der kender een privat eller fra fritidsaktiviteter. Specielt det sidste - fx andre medlemmer af en foreningsbestyrelse el. lign - lyder nogenlunde relevant efter danske forhold. Men for yngre mennesker kan det også være lærere (gymnasium, handelshøjskole, universitet) eller fx spejderledere.
I stedet for at skrive i dit CV at du havde ansvar for det-og-det (eller havde det som nøgleområde), så gå direkte til biddet og skriv, hvilke resultater du opnåede. Fx en 35% årlig besparelse på indkøb af produktionsmaterialer. Læs om dette og 23 andre meget direkte tips til forbedring af dit CV: http://jobstar.org/tools/resume/yana24.php (på engelsk).
Store amerikanske virksomheder bruger i stigende grad at indskanne modtagne
ansøgninger og CV'er. Sammen med dem, som de allerede modtager elektronisk,
opbygger de en database, hvor de til enhver tid kan søge på bestemte
færdigheder, uddannelser, kompetencer etc.
Dette stiller krav til, hvordan man formulerer sin ansøgning - fx at man kun
bruger alment kendte forkortelser betegnelser for uddannelser. Men også tekniske
ting såsom at bruge almindelige skrifttyper i rimelig størrelse, undlade at
sætte teksten op i flere spalter, og bruge hvidt eller lyst papir.
Opsvinget fortsætter, og vi er på vej ind i en periode, hvor der bliver
mangel på arbejdskraft - ihvertfald i visse fag - og virksomhederne vil slås om
os.
IT-branchen er jo allerede oppe i gear, og byggeriet har decideret mangel på
arbejdskraft. Desuden er førende analytikere er enige om, at også
servicebranchen bredt set er ved at vokse - handel, rengøring og transport har
tydelig fremgang. Derimod ser det stadig ikke helt godt ud i industrien, hvor
optimismen ikke er så stor.
Samlet set må det give arbejde til flere HR-folk, og det kan ikke undgå at
betyde, at...
Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, for at Danmark kan finansiere de sociale ydelser. Så må ansøgere over 50 også få lettere ved at finde nye jobs. Der vil blive færre og færre arbejdsgivere, der ikke fatter, at de skal slå en klo i erfarne, velprøvede medarbejdere i stedet for at vente på den næste ansøger med et funklende nyt eksamensbevis, hvor blækket endnu ikke er tørt.
Set i lyset af ovennævnte vil vi også kunne forhandle os frem til større løn eller flere frynsegoder. Jo sværere det bliver for virksomhederne at finde den arbejdskraft, de har brug for, jo større sandsynlighed er der for, at vores argumenter om løn og fryns bliver hørt.
At "netværke" er noget, vi har hørt om i årevis. Men i 2005 skete der en eksplosiv stigning i networking via internettet. Vi fandt sammen i elektroniske netværk, hvor vi kunne præsentere os selv og vores kompetencer for hinanden og linke os sammen. I bund og grund en amerikansk måde at introducere sig for hinanden på, men fremgangen for netværkssystemet LinkedIn viser, at danskerne har taget det til sig.
Den franske bog "Bonjour Paresse", på dansk "Goddag til dovenskaben", er en
herlig causerende fortælling om, hvordan forfatteren tager sit job - og ledelsen
- ovenfra og nedefter. Jeg ville nu nok anbefale folk med den indstilling til
deres job at søge et andet. Men Corinne Mayer hygger sig med sin anti-autoritære
holdning og tager tilsyneladende den franske arbejdsmentalitet på kornet.
Ihvertfald ifølge den franskmand, som har foræret mig bogen!
Bogen er nok mere relevant i en bureaukratisk organisation af latinsk eller
angelsaksisk tilsnit. Her er hierarkiet trukket langt mere skarpt op end i den
skandinaviske ledelsesmodel. Men... jeg har da set et og andet fra bogen på
nogle af mine tidligere arbejdspladser.
Sidst men ikke mindst ser vi en stigende tendens til, at danskerne tager
konsekvensen af deres stressende hverdag og begynder at reagere aht. deres
helbred og trivsel.
Berlingske Tidende kørte i efteråret en artikelserie, hvor to almindelige
danskere og deres hverdag blev analyseret og fulgt af stresseksperten Jørgen
Lund og andre læger og eksperter. Det mundede ud i nogle meget konkrete tips
til, hvordan man kan tage temperaturen på sit stressniveau og ændre sine
prioriteringer ud fra det. Læs mere her under
Berlingskes stresstema.
Lone Ingemann ©