Nr. 61 - jan./feb. 2006
Vores internetadresse er ikke helt nem at huske. Desværre. Det findes der en
forklaring på, som du kan læse nedenfor.
Hvis du glemmer adressen, så er det nemmeste at gå ind på en søgemaskine, fx
Google, og indtaste Jobm@gasinet - med @ eller med almindeligt a. Så kommer der
en hel masse links til vores artikler.
Vi ejer desværre ikke domænet jobmagasinet.dk. Vi ejer faktisk ikke noget...
Jobm@gasinet er et ikke-kommercielt foretagende. Vi har fået lov at låne noget
serverplads på domænet textcon.dk af vores hovedsponsor, Eagle Vision. Hardware
og software er vores eget private. Kort sagt, her er ingen værdier i traditionel
forstand.
Alligevel syntes vi for ½ år siden, at vi godt kunne tænke os at købe domænet
jobmagasinet.dk - for vi ved at mange glemmer vores adresse og går forgæves. Det
gjorde de især dengang, hvor jobmagasinet.dk ikke indeholdt andet end en side
med en fejlmeddelelse.
Derfor talte vi vores lommepenge og kontaktede ejeren af domænet for at spørge,
om vi kunne købe det. Det kunne vi ikke. Ikke fordi de brugte det. De ville bare
ikke af med det.
Dernæst spurgte vi Klagenævnet for Domænenavne, og de foreslog, at vi startede
en sag for at få tilkendt domænet, hvis vi mente, at vi havde krav på det. Det
mente vi ganske bestemt, eftersom vi på det tidspunkt havde brugt navnet i ca.
6½ år, hvorimod ejeren af domænet havde ladet det stå ubenyttet hen de senere
år.
Så vidt, så godt. Men det nyttede bare ikke noget. Den korte version lyder:
Kort efter at sagen var startet, tog ejeren søreme pludselig domænet i brug
igen. Så da Klagenævnet efter ½ år nåede til at skulle træffe en afgørelse på
baggrund af alle vores indsendte bilag, konstaterede de, at domænet blev brugt.
Uanset at det først blev taget i brug igen, da vi udtrykte vores interesse for
at overtage det.
skal du skrive www.textcon.dk/jobmagasinet, når du vil besøge os. Men du har
selvfølgelig lavet et bogmærke/favorit til vores adresse?!
Og uanset hvad vores adresse er, så bliver vi ved med at bringe dig Danmarks
bedste og mest vedkommende artikler om jobtrivsel!
Lone Ingemann ©