Nr. 48 - nov./december 2003

HØJ INTELLIGENS = SUCCES?

Umiddelbart skulle man synes, at en arbejdsgiver helst ville ansætte de medarbejdere, der har den højeste intelligenskvotient. I virkeligheden kan man dog godt få negative reaktioner, hvis man i sit CV eller under jobsamtalen fortæller, at man tilhører denne minoritet.

CV'et

Af de adspurgte plejer de fleste at nævne deres medlemskab i deres CV. Der er flest positive reaktioner, men der tegner sig et billede af, at det er mere velset i akademisk betonede jobs, fx i IT-branchen eller forskerjobs, hvor der
kræves en veludviklet analytisk sans.

Det interessante er, at foreningens medlemmer kommer fra vidt forskellige erhverv, så en mensaner kan ligesåvel være landmand, tømrer og taxichauffør som akademiker.

Nogle har oplevet negative reaktioner og har besluttet at lade være med at nævne det i fremtiden. Fx fik en ansøger at vide hos en større rekrutteringsvirksomhed, at det var et meget dårligt signal at sende! Andre har derimod oplevet at komme til flere samtaler, måske fordi firmaet var nysgerrig efter at "se giraffen".

Citat: "Jeg tror ikke, at du kan få et job, kun fordi du er mensaner - men jeg tror, at du kan forøge dine chancer for at blive pillet ud til samtale, hvis du skriver det i dit CV."

Samtalen

Der er flest positive erfaringer, men stadig også negative, hvor man jo nok må overveje, om de pågældende interviewere har haft nogle personlige fordomme, som var irrelevante for ansættelsessituationen.

Tit bliver man testet i forbindelse med en samtale, og her ser det ud til, at mensanere - ikke overraskende - scorer højt. Men reaktionerne på det er alt fra vantro ("Det kan da ikke passe, at du har løst alle 50 spørgsmål inden for den
afsatte tid?!") til accept ("Nå, så passer det jo godt nok, hvad du skriver i dit CV."). Man kan dog også opleve, at intervieweren mener, at det er overflødigt at teste en mensaner ("...så det springer vi over").

Et par af de adspurgte siger, at deres Mensa-medlemskab (og snakken om det) var stærkt medvirkende til, at de fik jobbet.

Livet på jobbet

"Nå, hvad får du så fritiden til at gå med?" spørger vi ofte en ny kollega. Men hvordan reagerer vi, hvis vedkommende fortæller, at han/hun bla. bruger sin tid i Foreningen Mensa? Nogle fortæller om en øget respekt og endog autoritetsfølelse - man bliver spurgt om sin mening, fordi man er mensaner.

Andre fortier det efter negative reaktioner enten på jobbet eller blandt familie og bekendte ("...spydige kommentarer og uforstående blikke").

Generelt

Det ser ud til, at nogle mænd er utrygge ved intelligente kvinder, hvorimod de bedre kan acceptere, at andre mænd har høj intelligens. Og der er jo unægteligt flere mænd end kvinder blandt arbejdsgivere og måske også blandt interviewere
og rekrutteringskonsulenter.

På samme måde har ledere og højtuddannede nemmere ved at acceptere, at medarbejdere på niveau med dem selv - eller over - er mensanere. Hvis det derimod er folk længere nede i hierarkiet, reagerer de negativt, - måske føler
de deres position truet.

Citat: Intervieweren: "Tror du så, at du er bedre eller klogere end alle andre?"

Var der nogen, der sagde Jantelov?

Konklusion

Hvorvidt man skal nævne, at man er mensaner hænger også sammen med ens naturlige personlighed. Nogle er generte, nogle opfatter deres høje intelligens som noget personligt, mens andre med større selvsikkerhed betragter deres
medlemskab på linie med medlemskab af sportsforeninger og andre hobbies, som er med til at tegne et billede af personen i ansættelsessituationen.

Man kan godt være heldig at påvirke udfaldet positivt ved at nævne sit medlemskab:

Citat: "Hvis de leder efter en anden type person, så skal du sikre, at du rammer det, de vil ha'. Så kan de selv gætte på, hvorfor din høje intelligens vil styrke og støtte dine andre stærke sider".

Læs også:

Myte: Intelligente mennesker kan ikke samarbejde
Det hele menneske
Generelle råd om CV'er

LI

Hvad synes du? Skriv en email!