|
Står man i et vadested og trænger til nye udfordringer i jobbet, kan man
enten tage ønskerne op i sit nuværende job, eller vælge at søge helt nye
græsgange.Skal jeg blive?
Er man glad for selve arbejdspladsens kultur, trives med sine kolleger
og chefen, er det nok det eksisterende arbejdsområde, der bare har brug
for en ansigtsløftning. Men det forudsætter så, at omgivelserne er åbne
over for dine ideer, og det kan være svært at trænge igennem, hvis ingen
andre trænger til fornyelse.
Det kan også være svært at få bevilget kurser i evt. nye programmer, man
gerne vil kunne anvende, fordi man tror på dem. Er man alene om at tro på
dem, og orker ingen andre at forsøge dem også.... ja så er der ikke mange
chancer for et løft i jobhverdagen. Jobrotation kan være en løsning, men
mange stejler over for tanken, hvis de selv har det godt med deres område.
Men det kunne også være noget andet – en slags peptalk bestilt udefra, som
måske kan give andre indfaldsvinkler til – og rykke os ud af - trivielle
vaneprægede rutiner og dermed få lidt at gnisten tilbage. Husk hvilken
gnist, vi startede med, da det hele var nyt. Men sådan en peptalk er måske
ikke velkomment set med cheføjne.
...eller søge væk?
Derfor vælger vi ofte at kikke os om efter noget helt andet. Der er det
vigtigt med en klar erkendelse af både sin kunnen og sine begrænsninger,
for nye udfordringer fører også til at skulle lære nyt. Ikke to
virksomheder arbejder helt ens, så der vil altid være udfordringer i bare
at sætte sig ind i den specielle arbejdspladskultur, man finder. Måden,
man der løser opgaver på, som ligner de vante, men gribes anderledes an.
Der er det vigtigt selv at være totalt åben over for det anderledes i
stedet for at gøre det så tæt på det, man plejede at gøre i det tidligere
job. Det er viden og erfaring og velvilje mere end metoden, det handler
om. Men måske din vante måde også er et godt input til de nye kolleger?
Tro på dit eget værd også.
I dag bruger en del firmaer en husforfatter til at spotte
virksomhedskulturen udefra, for den oplever man selv kun ufarvet en ganske
kort tid, før man har levet sig ind i den – er blevet en del af den med
den tilpasningsevne, vi har så meget af. Sådan en husforfatter skaber også
bedre forståelse mellem de forskellige afdelinger i en virksomhed eller
internt i en afdeling.
Muligheder for ændring
MEN – et jobskifte kan også skyldes en totalt manglende trivsel, hvor
man er. Ledelsen tænker ofte mere i profitten end i personaletrivslen, der
kunne gavne profitten på længere sigt. Og det er så besværligt at kæmpe
for sin arbejdstrivsel samtidig med at man kæmper for at nå de opgaver,
man måske heller ikke rigtig trives med mere. Måske er de blevet en
kedsommelig rutine. Vi føler vi går lidt i stå, der mangler incitament.
Organisationskulturen er afgørende for, om det kan lykkes at ændre på
noget, der trænger til det, og det hjælper ikke meget hvis chefen er
venligt forstående, men alligevel ikke vil være med til at gøre noget ved
det. Der er undskyldningen ofte, at det ikke er med i budgettet. Og så er
det tid at tænke på sig selv først og fremmest.
Huske at sætte grænser for, hvor meget man vil presses, samt sætte
betingelser for de daglige vilkår generelt – måske retten til uforstyrret
arbejde 1 hel time hver dag. Det handler om: Dertil og ikke længere, jeg
har også et liv, når jeg går hjem efter fyraften, og det vil jeg også
gerne have energi til.
Definér, hvad der er galt
Det er væsentligt at gøre sig helt klart, hvor skoen trykker,
hvis du ikke trives i dit job. Vi er ofte slemme til at have nogle diffuse
svar, hvis vi bliver spurgt om, hvad vi egentlig er utilfredse med, fordi
vi ikke selv har helt tjek på det, men bare en generel
utilfredshedsfølelse. Og så sker der i hvert fald ingenting med
problemerne.
Som menig medarbejder har du lige så stor en berettigelse som chefen –
uden din og kollegernes indsats, havde han ikke sit chefjob! For
virksomhedens mål er I lige betydningsfulde. Men I skal respektere
hinandens kompetencer og være villige til at se tingene fra mere end en
vinkel for at opnå at forstå hinanden.
Du har også brug for chefen, fordi han har det forkromede overblik over
hele virksomheden og kan måske begrunde nogle af problemerne fornuftigt.
Hvis chefen samtidig forsøger at se de evt. problemer fra din side, er
meget nået for en videre vej frem mod en løsning.
Det allervigtigste er at føle sig respekteret af chefen ikke bare for de
opgaver man løser godt, men også for sine meninger og sine ønsker og evt.
ændringsforslag. Bliver man fejet af... så er det nok tid at se sig om
efter andre græsgange.
Arbejdspladser med en aktiv personaleforening i fint samarbejde med
ledelsen må være et godt sted at søge hen. Men det er vist kun de rigtigt
store arbejdspladser, der har den slags. Selv har jeg arbejdet inden for
de administrative områder både i det private erhvervsliv og i den
offentlige sektor og bestemt ikke altid i jobs, jeg trivedes i, men der
skulle mad på bordet.
Det valg kan vi være nødt til at træffe, indtil det rigtige job vinker
forude. Og så kan vi hænge fast i trummerummen, fordi vi føler vi har
påtaget os en forpligtelse til at være der en lidt længere periode.
Vælg at skifte
Men hvis det helt rigtig job viser sig efter 4-5-6 mdr. så glem alt om
at give det nuværende mere af din tid. Som regel bliver du jo selv ansat
på prøve i 3 mdr. før fastansættelse. Men som menig medarbejder kan det
godt vare længere end det, før du selv har fornemmelse af, om du nu er
havnet på rette sted.
En annonce kan lyde vældig spændende og rumme krav om bestemte
færdigheder, som man i forvejen er vant til at bruge. Men rummer den andre
krav også, er det tid at vende tanken lidt indad og spørge sig selv, om
man nu også er parat til det. Det kan også være virksomhedens evne til
godt og demokratisk samarbejde, der lokker. Det kan være et meget levende
og inspirerende og kreativt miljø, der lokkes med – men alle medaljer har
en bagside. Tro ikke andet.
Hvordan føles det?
Så længe det er en glæde at gå på arbejde, har du det godt. Begynder du
at glæde dig til weekenden allerede omkring onsdag, må du begynde at tænke
over, om din trivsel i jobbet nu også er så god, som den bør være.
Det kan sagtens være kreativt og levende og inspirerende, men samtidig
hurtigt blive et pres at skulle være så meget ”på” hele tiden. Men for
meget rutine uden lidt variation i hverdagen kan også være et pres. Så
hvad trives du egentlig bedst med? Bliv helt klar over dig selv og dine
behov.
Husk at mærke efter af og til, hvilke følelser du egentlig får, når du
tænker på jobbet i din fritid og på livet derhjemme i arbejdstiden. Det er
vist en god måler for din trivsel. Der skal være langt flere plustimer i
ens liv end minustimer. - Helt undgå minustimer på jobbet kan vi ikke, men
de skal helst være ganske få.
De bedste timer af dine vågne timer, lægger du på jobbet. Fritiden er
efter, du har lagt en masse kræfter der først. Og er der så de kræfter
tilbage, som du dels har brug for, og dels ønsker - til det, der ikke
ligger inden for normale hverdagskrav på hjemmefronten?
Det er vigtigere at trives med sit job end at få en høj løn. De virkeligt
store værdier i livet kan alligevel ikke fås for penge, uanset hvor mange
man har af dem.
Livsglæde kan være der af sig selv, men kan ikke købes for guld. Jobglæden
er pengemæssigt gratis, men mangler den, kan det koste dyrt rent
menneskeligt.
Karen Gertz
Førtidspensioneret blæksprutte for hele 7 kreative chefer
|
|
