|
Følgende faktorer vil - især når de alle er tilstede - uundgåeligt give et
dårligt arbejdsklima:
- Hurtig vækst i medarbejderantallet, når der ikke er fokus på
integration af nyansatte
- Grundlægger = ejer = direktør. Især hvis der er mere end een, fx et
ægtepar eller en søskendeflok. Problemerne øges eksponentielt med
antallet af ejere.
- Konsekvent bundlinjetænkning på bekostning af medarbejdertrivsel
- Fyringer som problemløsning
- Manglende ledelseserfaring, fx når man forfremmer tilfældige
medarbejdere til mellemledere eller ansætter venner (nøgleord: manglende
ydmyghed overfor personaleledelse, manglende uddelegering,
tilbageholdelse af informationer etc.)
- Konfliktskyhed i direktionen
- Dårlige fysiske rammer, fx kontorlandskab, støj etc.
- Ledelsens manglende respekt for medarbejderne som personer
(kønsdiskrimination, privatsfære, work/life balance etc.)
- Manglende kollegial opbakning (skøtte sig selv, overlevelse)
- Manglende ressourcer (arbejdskraft, penge, apparatur etc.)
Ovenstående er bla. baseret på vores korrespondance med en læser. Vi
kan jo kalde hende Victoria. Hun er dybt frustreret over sin arbejdsplads,
der er kendetegnet af ALLE ovenstående problemer.
Mærkværdigvis er hun ikke skredet eller gået ned med flaget endnu - hun
skriver selv:
Og jo, situationen sætter sig spor, men ikke flere spor end jeg nok
skal overleve det. Jeg er et glad, positivt tænkende menneske og jeg er
psykisk stærk. (...) Jeg opgiver ikke at få lavet om på tingene og få et
ordentligt arbejdsklima.
Og så til det spørgsmål, der virkelig trænger sig på:
Hvornår er det for meget?
Victoria skriver selv:
Der er bare noget i mig, der siger, at jeg ikke skal opgive og skifte
job. Man skal slås og forsøge at få forholdene lavet om. Det andet vil
være at kaste håndklædet i ringen (...)
Tja, dybest set er det kun dig selv, der kan vurdere, om du skal give
op. Der er situationer, hvor vi råder folk til at gå, fx når det drejer
sig om en psykopatisk chef. Eller en situation, hvor der er så mange af de
ovenfor nævnte faktorer til stede, at det er urealistisk at tro, at der
nogensinde bliver et acceptabelt arbejdsklima.
Hvis du er stædig nok, og det ikke går dig på rent psykisk, så virker
det måske mere rigtigt for dig at blive og kæmpe. Husk bare lige at mærke
efter: Hvordan har du det søndag aften, når du tænker på, at du skal på
arbejde i morgen igen? Og smider du dig udmattet foran fjerneren, når du
kommer hjem om aftenen, og lader mand og barn passe sig selv?
Du kan læse hele Victorias historie i denne pdf-fil:
En arbejdsplads i
Danmark.
Vi opfordrer altid læserne til at sende deres kommentarer til
artiklerne i Jobm@gasinet via linket nederst til højre på siderne. I dette
tilfælde gør vi det med eftertryk, for Victoria sidder rent faktisk og
venter på at høre, om nogen kan give hende gode råd til at komme
videre.
Hvis du har nogle konstruktive råd og tips til Victoria, så send dem
til os, så sender vi dem fluks videre til hende. De bedste vil også blive
føjet til denne artikel senere.
LÆSERKOMMENTARER
From: Mig
To: Jobm@gasinet
Sent: Wednesday, September 21, 2005 1:13 AM
Subject: Victoria
Ja sådan er hverdagen for mange i dette land.
Victorias hverdag er ikke enestående.for mig ser det ud til at hun ikke
formår at sige fra men simpelthen finder sig i alt.
For det er jo helt oppe på topplan den er gal.
Og de har jo ikke mærket hvad det vil sige at hun ikke er der.
Hun klare jo alle problemerne for dem.
Og en skønne dag får hun sparket for hun er ikke u undværlig.
For det er hende der bliver betragtet som kværulant.
Jeg siger kun dette fordi jeg syndes det er synd for hende, og hendes
kolleger.
MEN HVIS HUN SKAL OPNÅ NOGET MÅ HUN FÅ DE ANDRE TIL AT AGERE / REAGERE
OVER FOR LEDELSE.
Jeg har selv for få år siden været på en af Danmarks største
arbejdspladser.
Der var det også mig der sagde fra over for kolleger og leder.
hvis der var noget der skulle tages fat om.
på store arbejdspladser er det tit og ofte at folk går og brokker sig i
krogene.
jeg har altid været den der klarede både arbejdspres, og kollegial
misundelse og hvad der ellers kommer ud af at have en leder der skaber
konflikter mellem kolleger.
på et tidspunkt lavede jeg en skrivelse om hvad det var de brokkede sig
over, og så sagde jeg simpelthen til dem at hvis jeg skulle gøre noget ved
problemet så havde de bare at skrive under, så lederen kunne se at vi stod
sammen.
Det kan være en måde at komme nogle problemer til livs på.
Hilsen mig
From: Rie
To: Jobm@gasinet
Sent: Tuesday, November 22, 2005 1:37 PM
Subject: Kommentar til Sådan skaber man et dårligt arbejdsmiljø
Jeg læste artiklen om Victorias arbejdsplads og fik lyst til at komme med
en kommentar.
Min første reaktion var; hvorfor i al verden bliver hun på den
arbejdsplads. Se at få sat jobsøgningen i højeste gear.
Jeg må tilstå, at jeg blev lidt irriteret på Victoria. For det er typer
som hende, der er med til at holde sammen på umulige arbejdspladser. Hvis
hun og andre kvalificerede stemte med benene - altså forlod virksomheden -
ville det måske få så store negative konsekvenser, at der skete noget
radikalt på ledelsesplan.
Jeg tænkte også, at med den beskrivelse af arbejdspladsen, må Victoria
have en overdreven stor selvtillid, hvis hun tror at hun ene person kan
ændre noget grundlæggende. Man kan altså også være dumstædig. Eller
macochist.
Eller også er det lige som kvinder, der får tæsk af deres partner. De
vænner sig behandlingen og tror samtidig fuldt og fast på, at han via
deres kærlige omsorg nok skal forandre sig.
Så mit råd til Victoria er hurtigst muligt at finde et nyt job og lade den
virksomhed sejle sin egen sø.
mvh Rie
|
|
