Nr. 6 - Marts 1999

LUGTEN I BAGERIET

Begrebet kultur dækker over "måden, vi gør tingene på hos os." Det er alle de skrevne og uskrevne regler, som påvirker din dagligdag på jobbet. Nogen ting kunne du ikke drømme om at undvære - andre driver dig til vanvid og er en stadig kilde til irritation. Sådan er lugten i det bageri, hvor du har din dagligdag. Søger du nyt job, er det en god ide at få et indtryk af kulturen, inden du siger ja tak til de nye udfordringer.

I én virksomhed er det første, man møder i receptionen, et stort maleri af en alvorligt udseende herre. Under billedet står der et opbyggeligt valgsprog i stil med: "Man må yde for at kunne nyde". Receptionisten forklarer med næsten hviskende stemme, at det er virksomhedens stifter…..og at en sekretær er på vej for at afhente én.

I en anden virksomhed afslører kulturen sig allerede ved hoveddøren: En beskeden håndskreven lap papir, der er sat op med tegnestifter, oplyser firmanavnet. Bag et arsenal af colaflasker og gamle pizza-æsker er medarbejderne dybt optaget og meget svære at råbe op. Direktøren viser sig at være ham, som kæmper med at få kopimaskinen til at virke.

Forestil dig opslagstavlerne i de to virksomheder - hvilke informationer forventer du at finde? I hvilken virksomhed er der snap-shots fra den sidste personalefest og platte jokes. I hvilken virksomhed står der nederst på alle opslagene: Nedtages den .../... 1999.

Skulle du blive inviteret til medarbejdermøde i de to virksomheder, vil der helt sikkert være to meget forskellige temaer: I den ene virksomhed vil det handle om, at alle er trætte af panikløsninger og konstante redninger på målstregen - man vil for 117. gang blive enige om, at der nu skal planlægges bedre. Hvad vil så temaet være i den anden virksomhed? Og hvor livlig debat tror du, at der vil være om emnerne?

Den ene virksomhed kunne være Microsoft i de tidligste dage - den anden kunne være Nordisk Fjer.

Bemærk, at vi ikke her tager stilling til, hvad der er godt eller skidt. Begge steder trives medarbejderne og er stolte af deres job. Men vilkårene og dagligdagen de to steder er meget forskellige. Der lugter forskelligt i de to bagerier.

Det væsentlige er i denne forbindelse, at du er på din rette hylde og er villig til at acceptere nogle af de uundgåelige spilleregler. Er du ansat i skatteforvaltningen, skal du nok ikke forvente, at det er der, du bedst får tilgodeset dine kreative evner eller dine rebelske ønsker om konstante forandringer. Er du ansat i det unge og fremadstormende reklamebureau, skal du nok ikke forvente en stabil og forudsigelig dagligdag.

Mange forhold påvirker kulturen på dit job - eller det, du søger. Virksomhedens størrelse kan give et fingerpeg om, hvad du kan forvente (det er naturligvis grove generaliseringer):

Der er stor fokus på netop din indsats. Du bliver hurtigt den "store fisk i den lille dam." Firmaets glæder og sorger vil påvirke din dagligdag - nogle gange kniber det med likviditeten til din løn. Alle forventes at være fleksible og give en hånd med, hvor det brænder på.

Virksomheden vokser for hurtigt, der er ofte stor personaleudskiftning, og planlægning er en by i Rusland. Er ejeren og stifteren fortsat leder af virksomheden, må du forvente en "alvidende, patriarkalsk lederstil". Mellemledere udnævnes efter loyalitet og ikke nødvendigvis evner.

Mellemstor virksomhed:

Det er en virksomhed, der er for stor til at opføre sig, som om den var lille - og for lille til at kunne være stor. Ofte ses gode initiativer for at strukturere virksomheden – ISO-certificering, stillingsbeskrivelser og personalehåndbøger dukker op. Afdelingerne er specialiserede, og man søger at skabe fælles fodslag. Hver afdeling udvikler sin kultur - alle andre er dog enige om, at sælgerne er de store skurke. De giver helt urealistiske løfter til kunderne og giver udviklingsafdelingen eller produktionen forkert besked. I frokostpausen – eller senest ved personalefesterne - viser det sig dog, at virksomheden ikke er større end, at alle kender alle (medmindre naturligvis, at man har etableret afdelingsvise frokosthold og julefrokoster).

Dette må du leve med:

Under overfladen lurer frygten for faldende salg. År for år holdes bundlinien oppe ved at gennemføre besparelser. Selv de simpleste ting kan hurtigt begynde at blive for bureaukratiske. Virksomheden styres reelt af en klike af "gamle" - nye ledere udefra skal kæmpe hårdt for at blive accepteret.

Stor virksomhed:

Du arbejder et sted, hvor du er den lille fisk i den store dam. Du har muligheden for at "gemme dig i mængden". Eller sagt på anden måde: Man skal kæmpe for at blive hørt. Virksomheden kan tilbyde dig en rimelig grad af tryghed i ansættelsen kombineret med stabilitet og forudsigelighed.

Dette må du leve med:

En stor supertanker vender ikke så let. Styrken er, at virksomheden er velstruktureret og har klare regler for alt. Den svaghed er mangel på spontanitet og evnen til at reagere hurtigt.

Der er meget langt til den øverste ledelse - der, hvor beslutningerne ofte træffes. Nogle overlever på, at de kender og følger reglerne til punkt og prikke.

Hvem bestemmer kulturen?

Naturligvis findes der ikke én enkeltstående faktor, som alene bestemmer, hvordan kulturen skal være (så ville det have været for nemt!). Derimod er det sikkert og vist, at der vil være en del af dine kolleger og af ledelsen, som i det daglige gør meget for at bevare tingene, som de er. Kultur er nemlig selvforstærkende.

En af måderne, du kan se den selvforstærkende effekt på, er meget enkel: Se på gennemsnitsalderen i firmaet, og du har et sikkert gæt på, hvilken alder man foretrækker ved den næste ansættelse (piccoliner og sælgere dog undtaget).

Som nævnt er kultur udtryk for, hvordan vi gør tingene "hos os". Det er alle de ritualer, holdninger og normer, som styrer vores dagligdag. Det hævdes, at kulturen har til formål at sikre "gruppens overlevelse" i en turbulent verden. Tankegangen er, at gruppen har overlevet, fordi den har efterlevet fortidens formler for succes. Kun hvis vilkårene i omverdenen ændrer sig dramatisk, vil der være behov for en kulturrevolution (… siger teorierne).

Virksomhedens branche kan også give en tydelig indikation af, hvad du kan forvente (også her generaliseringer):

Kravet til virksomhederne er et højt teknologisk niveau og meget hurtig produktudvikling. Naturligt nok er virksomheden ofte meget "ingeniørtung".

Er du ingeniør er dette naturligvis et plus - men alle andre vil være henvist til at fungere som støttemedarbejdere.

Fordi der er en indbygget respekt for en akademiske uddannelse, bliver det hurtigt til, at alle skal være akademikere (helst teknikere!) for at kunne begå sig i miljøet. Interessant er det så i den forbindelse, at branchen i øjeblikket "støvsuger markedet for viden". Groft sagt betyder det, at man ansætter dokumenteret viden frem for personlige egenskaber.

Svagheden ved de små hurtigt voksende virksomheder bliver meget hurtigt hele salgs- og markedsføringssiden. Der opstår et had-/kærlighedsforhold. Det kan tage nogen tid, før en softwareingeniør og en cand.merc. eller PhD i markedsføring kan lære at tale det samme sprog.

Dagligvarer/markedsføring:

De kendte mærkevarer markedsføres og distribueres gennem disse selskaber. De er ofte styret af salget, som følges op dagligt.

Dette må du leve med:

Sælgerne er "heltene" i organisationen og er ansat til at kunne fungere som individualister væk fra kontoret uge efter uge. Marketingafdelingen er der, hvor kuglerne støbes til den næste kampagne. Kick-off møder, hvor nye produkter lanceres, er højdepunkter for hele virksomheden.

Branchen er kendetegnet af, at de fleste virksomheder er datterselskaber af multinationale koncerner. Det giver den pudsighed, at ledelse og marketing ikke kan kommunikere med sælgere og "almindelige medarbejdere." Forklaring: De meget højtuddannede ledere har efterhånden glemt at tale dansk (har måske aldrig kunnet). Og hvis de kunne tale dansk vil er sproget ofte fyldt med så mange fagudtryk, at de fleste må stå af.

Offentlige virksomheder:

Et helt klart og gennemgående træk er, at de dybt engagerede og meget fattige! Traditionelt bygger organisationen på karriere med forfremmelse indefra. Dette forhold kombineres med en høj grad af fokus på uddannelse og faggrupper.

Dette må du leve med:

Det kan ikke undgå at give problemer på tværs af grænserne. Tjenestemandssystemet er vel fortsat baseret på livslang ansættelse - interessant, når selv Japan er ved at gøre op med det koncept, fordi det er urealistisk.

Det offentlige er ikke underkastet markedsvilkår på samme måde som erhvervsvirksomheder - men måske er forholdene endnu sværere: Man skal gætte på "næste års bevillinger", og man er tvunget til at være gode til at omstille sig efter de nye vilkår.

Konklusion:

Der er en plads til os alle, men kunsten består i at finde præcist den hylde, hvor du trives bedst. Som med så meget andet er der dog altid en bagside af medaljen, og du må lære at afveje fordele og ulemper.

Der er mange flere forhold, som påvirker lugten i bageriet i netop din virksomhed: Medarbejdernes gennemsnitsalder, jobfaglige krav, produkterne, geografisk placering og mange flere. Ønsker du at skifte job, bør du forsøge at kortlægge alle de forhold, som påvirker kulturen positivt - set med dine øjne. Det er disse forhold, som du bør udvælge din næste arbejdsplads efter.

SSv

Hvad synes du? Skriv en email!