![]() |
|
![]() |
FRIHED TIL AT VÆLGE Bogen "Freedom to Choose" (på dansk "Frihed til at vælge") er skrevet af Georgina Howard og Sten Svensson for dem, der er interesseret i at udforske alle de spændende muligheder, livet byder på, og som ønsker inspiration til at øge deres frihed til at udnytte dem. Nedenfor kommer en smagsprøve. Den færdige bog er flot illustreret, men det, du får her, er kun den rå tekst af de kapitler, der er oversat til dansk. Hent kapitel 1 (inkl. indholdsfortegnelsen for hele bogen). Hent kapitel 3 (brug det til dine nytårsforsætter!) Hent kapitel 5 |
|||
| Smagsprøve fra første kapitel af "Frihed til at
vælge": Baggrunden for denne bog - Hvad er det, vi kan lære?
Frihed til at vælge Ved at åbne denne bog har du allerede gjort brug af din frihed til at vælge. Den frihed overser vi tit, enten fordi vi ikke er i stand til at få øje på alle mulighederne, eller fordi vi lader vores erfaringer og arbejdsmæssige vaner påvirke de beslutninger, vi træffer. Mange af disse begrænsningerne har vi pålagt os selv - og ofte helt unødigt. Målet med denne bog er at hjælpe dig med at finde forhindringerne og at tilbyde dig værktøjer, der kan hjælpe til at fjerne nogle af de begrænsninger, der slører dit syn og dermed reducerer valgfriheden. Disse forhindringerne er naturligvis forskellige fra person til person, men fælles er det, at de ofte giver anledning til frustrationer og hæmmer os i selv at kunne styre vores liv. Bogen er skrevet for den, der er interesseret i at udforske alle de spændende muligheder, livet byder på, og som ønsker inspiration til at øge sin frihed til at udnytte dem. I denne bog præsenteres en række nye og klassiske emner inden for området personlig udvikling og effektivitet. Vi lægger dog vægt på at kunne give dig konkrete ideer til, hvordan du kan frigøre tid og energi, som du derefter kan investere på områder efter eget valg. Ørnen er symbolet på "friheden til at vælge". Højt oppe under skyerne har den et fantastisk udsyn over sit område. Den bruger ingen energi på at svæve og dermed bevare sit overblik. Her oppe fra ser den hele spektret af muligheder, træffe sit valg og koncentrerer derefter al sin energi om opgaven eller målet en kanin, en mus etc. Når den har fået sit bytte, søger den igen op i højderne til et fornyet overblik. Mange af os opnår sjældent det fulde overblik, og alt for ofte bliver vi fanget i detaljerne. Med denne bog er det vores håb, at vi kan videregive nogle af ørnens færdigheder til dig. Vi vil forsøge at give et billede af de valgmuligheder, du har til rådighed, og sætte fokus på de detaljer, som er vigtige for din udvikling og for at opnå en forøget livskvalitet.
Hvem er bogen skrevet for? "Overlevelse afhænger af evnen til at forandre sig" Denne bog er skrevet til dig, som er forretningsmand/-kvinde, studerende, forældre, forfatter og for alle os andre, som ofte føler, at vi løber rundt som hovedløse høns lige før deadline. Den er også skrevet til alle os, som har svært ved at forene de personlige og de faglige ambitioner, og som ved dagens slutning endnu engang føler, at vi ikke slog helt til. Den er skrevet for dagdrømmeren med rejselyst, som ikke helt har gjort sig klart, hvor han skal starte eller slutte. Med andre ord er denne bog skrevet til alle os, der føler, at vi måske kunne anvende vores tid og vores liv på lidt vigtigere ting............. Download hele kapitel 1 (øverst på siden) og læs videre. |
|||
| Tilbage til forsiden | Hvad synes du? Skriv en email! |
||