Lille spejl på væggen der...

Jobm@gasinet
Nr. 11 - september 1999


LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DER...... Alt for tit ligger danske virksomheders fremtid praktisk talt i hænderne på uerfarne, nemlig ved rekruttering. Der er rig mulighed for at give et negativt billede af virksomheden - og det sker i stor omfang - til skade for både afsætningen (mange ansøgere er jo også kunder eller potentielle kunder) og fremtidige rekrutteringsmuligheder. Denne artikel er ment som en kærlig kritik til alle disse virksomheder, der samtidig undrer sig over, at de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft nok.

	Hvis du læste artiklen Plusser og minusser i nr. 8, ved du, hvor jeg vil hen. Men det er ikke kun i jobsamtalen, at det kan gå galt: Hele rekrutteringsproceduren indeholder rige muligheder for at en virksomhed kan diskvalificere sig selv. Ikke alene over for de aktuelle ansøgere men også over for disses bekendte. For vi fortæller jo allesammen om, når vi er blevet behandlet dårligt, aparte, ligegyldig eller pudsigt - eller godt, professionelt, behageligt eller seriøst. Det uhyggelige regnestykke En ganske almindelig ansættelse kan skade en virksomheds omdømme hos skønsmæssigt 429 personer, hvilket koster 171.600 kr. samt arbejdstid at reparere på Hvis man leger lidt med tanken, kan man nemlig lave følgende regnestykke: Positivt Et givet job har 100 ansøgere. Der kommer 10 til samtale, hvoraf kun een får jobbet. Han/hun er selvfølgelig positiv over for virksomheden og fortæller det til 5 personer, som hver fortæller det til andre 5. I alt ved nu 31 personer, at det er en god virksomhed. Negativt De 9 personer, der fik afslag efter jobsamtalen, synes dårligt om firmaet. Dels fik de ikke jobbet, dels følte de sig måske også dårligt behandlet undervejs i rekrutteringsproceduren af den ene eller anden grund. Vi ser senere på, hvilke årsager der kan være til det. Hver af de 9 personer fortæller om deres negative oplevelser til 5, som igen fortæller det til 5 mere. Resultat: 9 x 31 = 279 personer. Der er 90 personer, som ikke kom til samtale. Hvis vi skønner, at mindst en trediedel var reelt interesseret, og at de hver beklager sig til 5 personer, har vi 30 x 5 = 150 personer. Vi regner dog ikke med, at det er så graverende, at de første 5 fortæller det videre... Nu har vi 429 personer med et negativt indtryk af virksomheden. Vi tænker os nu, at PR-afdelingen bliver sat på sagen og skal udsende en direct mail for at ændre disse 429 personers billede af virksomheden. Hit-raten på direct mail er oftest ca. 1%. Derfor skal der udsendes 100 gange så mange breve, som det antal personer virksomheden vil ramme, altså 42.900 stk. Ved en brevporto på 4,00 kr. får vi en portoudgift på 171.600 kr. Hertil kommer arbejdstid, papir, kopier, kuverter etc. Ovenikøbet siger man, at der skal 12 gode oplevelser til at opveje een dårlig, men vi vælger at standse regnestykket her. Inden vi fortsætter, får du lige tegneren Frantz Dupuis' version af det teater, der udspiller sig i mange virksomheder bagved kulisserne. Vil du vide mere om Frantz' skræddersyede illustrationer til erhvervslivet, så kontakt ham via TextNet.



	"Find fem fejl" Hvor er det så, at virksomhederne træder i spinaten? Rekrutteringsproceduren indeholder som regel følgende elementer: Annoncen Korrespondancen (kvittering for ansøgning og invitation til samtale) Samtalen Afgørelsen og meddelelse heraf Annoncen Det er "in" at give indtryk af stor socialt engagement, fokus på medarbejdertrivsel, miljøbevidsthed mv. Men som i det konkrete eksempel i "Plusser og minusser" er det somme tider bare øregejl fra Personale- (eller PR-) afdelingen, som den rekrutterende afdelingsleder måske ikke har fået instrukser om... Korrespondancen Vi har efterhånden vænnet os til at modtage intetsigende eller endda fejlbehæftede bunkebreve, så det tager vi snart ingen notits af mere... Og så er der mærkværdigvis stadig firmaer, der ikke udsender "kvittering" på, at de har modtaget ansøgningen. Men forudsat at de gør det, så er her vores bud på den korteste og mest intetsigende korrespondance. Vi modtager dog gerne læsernes bud, hvis I har noget, der kan slå detteher: Den korteste/mest intetsigende: Kvittering dateret 4/5: Vi takker for din ansøgning til ovennævnte barselsvikariat. De indkomne ansøgninger vil nu blive gennemgået - og du kan forvente nærmere besked i løbet af næste uge. Afslag dateret 14/5: Vi takker endnu en gang for din ansøgning til ovennævnte barselsvikariat - men må desværre meddele, at stillingen bliver besat til anden side. Tak for den udviste interesse for firmaet. --------oOo-------- Der er dog også firmaer, der fortjener ros: Fx dem, der vedlægger en firmabrochure, når de sender kvitteringen. Og hos et østjysk firma gør man sig umage med brevteksterne: Den bedste/mest oprigtige: Kvittering dateret 3/7: Tak for din interesse for ovennævnte stilling. Vi har modtaget mange gode ansøgninger, og vi vil i løbet af få dage invitere et antal emner til personlig samtale. Dog er vi naturligvis klar over, at det er ferietid, og at vi måske må vente til efter sommerferien med at få talt med alle emnerne. Det vigtigste for os er ikke tidspunktet for en evt. tiltrædelse, men at vi får den rigtige person. Afslag dateret 13/7: Vi er nu blevet færdige med at læse og vurdere de mange indkomne ansøgninger - 106 stk. i alt - og har udvalgt et antal ansøgere til en personlig uddybende samtale. Der er mange velkvalificerede ansøgere, som på papiret har den ønskede personprofil, så udvælgelsen har ikke været let. Da vi ikke har valgt at indkalde dig til en personlig samtale, må du påregne, at jobbet vil blive besat til anden side. Vi takker for din interesse for jobbet og for xxxxx xxxxxxx. --------oOo-------- Samtalen Vi koncentrerer os om jobsamtalen, hvor så mange elementer spiller ind - og ryger lige direkte ned i vores underbevidsthed. De nævnte eksempler er indsamlet på redaktionen og hos venner og bekendte. En af dem var fornylig til samtale hos en større produktionsvirksomhed. Allerede ved indgangen mærkede hun, hvor meget man fokuserede på teknikken (og dermed ingeniørerne): Hele receptionen var beklædt med praktiske hvide fliser på vægge og gulv - nøjagtigt som de bagvedliggende udviklingslaboratorier. Receptionisten og hendes skranke var klemt inde i et lille hjørne - så hun ikke var i vejen... Der var mange andre tegn på et udpræget "ingeniørvælde". Selve samtalen var minutiøst planlagt og rollerne fordelt blandt de tre deltagere fra virksomheden, startende med et overhead-foredrag om virksomheden. Vores bekendte bekæmpede sin frygt for et strengt faderligt blik og tog to gange af chokoladen... En anden bekendte fortæller om en ubehagelig oplevelse, hvor de to deltagere fra virksomheden (personalechef + afdelingsleder) kun lige præsenterede sig og derefter bad ansøgeren om at "fortælle om sig selv". Dette blev gjort uden nogen indikation af, hvad de gerne ville høre. Det er ikke usædvanligt. Det usædvanlige var, at de lod ansøgeren "stege" i omtrent 10 minutter uden overhovedet at stille nogen spørgsmål eller udstøde nogensomhelst "lyttelyde" - de havde begge næserne dybt begravet i ansøgerens CV. Først da ansøgeren udmattet kastede håndklædet i ringen og indrømmede, at han ikke kunne finde på mere at fortælle (hans CV er ret fyldigt i sig selv), kom de på banen igen og begyndte at stille spørgsmål. Og først da de var besvaret tilfredsstillende, fortalte de selv noget om jobbet og virksomheden. Der er på overfladen ikke noget galt i den taktik. Men ansøgeren følte denne "spanske inkvisition" så ubehagelig, at han ikke kunne drømme om at arbejde for den virksomhed. Gad vide, om han vil købe deres produkter? Apropos, her lige et guldkorn: "Vores kunder kan godt lide os. Nogle af dem endda så meget, at de søger job hos os!" (Tidligere personalechef i Master Foods A/S) En anden af vores bekendte var til en samtale hos et i øvrigt spændende firma om et interessant job. Men intervieweren = direktøren talte uafbrudt om firmaet og sig selv, så det var svært at få et ord indført for at sælge sig selv. Desuden røg direktøren som en skorsten - og følte ikke trang til at spørge, om det generede ansøgeren. Nu var det jo også hans eget kontor... En anden historie om direktører: Det er jo så smart at blive headhuntet - men ikke hvis det foregår som her. Hovedpersonen var gennem et stykke tid blevet jagtet af en headhunter, der manglede ham til et job på direktionsniveau i et firma. Endelig lod han sig overtale til at besøge firmaet og kikke nærmere på det. Der var arrangeret møde med tre forskellige medarbejdere samt direktøren. Da vores ven havde mødt de første tre og konstateret, at de ikke anede, hvorfor han var der, kom han ind til direktøren. Denne sad bag sit skrivebord, kiggede over brillerne og spurgte arrogant: "Og hvad er så årsagen til, at du søger job hos os?". Vores ven rejste sig omgående og svarede: "Det gør jeg bestemt heller ikke. Det har været interessant at se virksomheden, og jeg vil sige tak for i dag". Og så gik han - og har ikke siden købt nogen af dette firmas produkter... En af Danmarks allerstørste industrikoncerner, der bor i det sydlige Jylland, havde for en del år siden indkaldt en håndfuld ansøgere til samtale, heriblandt en af vores bekendte, der på det tidspunkt var nyuddannet og endnu uden job. Indkaldelsen kom samme dag om formiddagen, som samtalen skulle finde sted om eftermiddagen. Vores bekendte ringede naturligvis og sagde, som det var, at hun først lige havde modtaget brevet og ikke kunne nå at komme. Om mødet ikke kunne placeres på et senere tidspunkt? Den pågældende medarbejder i personaleafdelingen ville undersøge sagen og ringe tilbage. Vores bekendte hørte ikke noget, før der kom et brev med et standardafslag et par uger senere. LI Har du selv gode eksempler, vi kan grine af eller græde over, så send dem til os via email-linket nederst til højre. Du skal nok få lov at være anonym, og vi offentliggør heller ikke virksomhedernes navne. Klik her for at se tegningen ovenfor lidt større og i bedre kvalitet.
Tilbage til forsiden		Hvad synes du? Skriv en email!