Beslutsomhed

Grundlæggende er der her tale om evnen eller viljen til at træffe et valg mellem flere forskellige alternativer. Forskellige faktorer påvirker valget rent psykisk: Vanskeligheden ved at kunne overskue konsekvenserne, hvor kritisk beslutningen er for fremtiden osv.

Tænk f.eks. på en virkelig situation, som du har befundet dig i, hvor du skulle træffe et svært valg.

• Hvordan klarede du den? - hvor tilfreds var du med beslutningen?

• Hvad gjorde den situation specielt vanskelig?

• Hvad er din holdning til at gøre fejl - eller træffe forkerte beslutninger?

• Hvad reagerer du, hvis du opdager, at du har taget fejl?

Gennemslagskraft

Denne faktor er et udtryk for "evnen til at få sine ting igennem" eller endnu mere brutalt - at få sin vilje overfor andre mennesker. Det er naturligvis ikke kun et spørgsmål om stædighed eller bevidstløst at køre frem med sine egne meninger.

Gennemslagskraft forudsætter derfor, at man er i stand til at tage bestik af en situation og vælge den mest fornuftige fremgangsmåde - dvs. en vis portion fleksibilitet er nødvendig. Evnen til at motivere andre, kommunikere på en fornuftig måde og vedholdenhed er andre væsentlige elementer

Mennesker med en god gennemslagskraft har ofte et klart billede af, hvad de vil opnå - det gælder ikke om at få sin vilje for enhver pris. Det betyder, at de er i stand til at formulere deres mål på kort og langt sigt.

Loyalitet handler om at fastholde en beslutning eller en aftale - også selv om den ikke 100% er dækkende for din egen mening. Det kan oversættes til at "stå ved sit ord".

Loyalitet gælder også på mere uhåndgribelige områder som f.eks. en ide, en holdning eller en gruppe. Her er det et spørgsmål om, at man under alle forhold er villig til at kæmpe for - eller forsvare - sin overbevisning. I forholdet til gruppen eller andre mennesker kan vi anvende udtrykker: Til at stole på.

Stabilitet dækker i denne sammenhæng ord som vedholdenhed, ordholdenhed eller i sidste ende forudsigelighed. Andre ved, at du i alle forhold vil kunne være til at stole på også under modgang. Du holder, hvad du lover.

Stabiliteten viser sig tydeligst, når den bliver udfordret: Hvordan reagerer du, hvis du udsættes for kritik, eller der sås tvivl om dine evner til at bestride visse arbejdsopgaver. Det vil på de fleste virke meget stærkt og måske vise nogle grundlæggende reaktionsmønstre.

Det gode overblik kommer bedst til udtryk i billedet af ørnens evne til at kunne skifte mellem helhed og fokus på jordære og vigtige detaljer.

Overblik hænger nøje sammen med at kunne tænke abstrakt og visionært - samtidigt med evnen til at kunne omsætte tankerne til konkrete og enkle budskaber.

Overblik og helhedssyn udfordres oftest, når man er optaget af en detalje, som man ikke kan slippe, eller når man befinder sig i en presset situation.

Initiativ

Initiativ forbindes med evnen eller viljen til at se muligheder eller behov - og handle. Et nærliggende begreb er "selvstarter" - én, som ikke altid skal sættes i gang af andre.

Det kan kræve personligt mod at turde gå forrest- også når succesen ikke er givet på forhånd! Man kan også udsætte sig selv for kritik, når man er den, der skærer igennem i en diskussion og konkluderer på alles vegne - men det er også et eksempel på initiativ.

Gode samarbejdsevner tillægger man den, som er i stand til at forstå og fortolke andres synspunkter korrekt og samtidigt demonstrere respekt for forskellige opfattelser.

Samarbejdsevner hænger også sammen med evne og viljen til at konstruktivt løse opgaver sammen med andre. - også selv om der ikke umiddelbart er en belønning forbundet med at gøre det.

Samarbejde er ikke det samme som ukritisk at gå på kompromis for at undgå konflikt. Tvært imod forventes af den gode samarbejdspartner, at han/hun både kan sige til og fra.

Træne

Viljen til at træne og øve for at dygtiggøre sig er forudsætningen for enhver udvikling. For at opnå resultater med at træne er det nødvendigt med en erkendelse af, at man altid kan blive dygtigere - og til at lytte fordomsfrit til andres tilbagemeldinger.

Udvikling starter altid med, at man sætter et mål, vurderer sine stærke og svage sider for at nå det - og er vedholdende i at gennemføre den plan man har lagt.

Et vigtig erkendelse i al øvelse for at blive bedre er accepten af, at man lærer mest af sine fejltagelser!

Delegering

Delegering er den situation, hvor man tør overlade en opgave til en medarbejder eller en kollega. Den forhindring, mange oplever, er, at de mener, at de kan gøre alting meget hurtigere og bedre end alle andre. Først når den holdning er lagt væk, kan man opnå de fordele, det giver at turde overlade opgaver til andre.

Delegering er sjældent svært, når man ser muligheden for at blive af med en kedelig opgave - den virkelige test sker den dag, hvor man beder andre om at løse en opgave for sig, der er sjov, spændende, giver status eller er personligt udviklende.

Belønningen ved at delegere er stor: Der bliver lidt bedre tid til at gøre alle de andre opgaver færdige til tiden og i en kvalitet, man kan være tilfreds med.

Ingen lever isoleret i et vakuum - på godt og ondt er vi i høj grad afhængige af vores omverden. På jobbet er evnen og viljen til at støtte andre i at opfylde deres mål hele forskellen mellem et godt og dårligt team.

Støtte er først ægte, når den gives betingelsesløst og uden forventninger om belønning eller om gentjenester. Men belønningen kommer nu alligevel - holdningen til at give en ægte støtte har det med at brede sig som ringe i vandet.