![]() |
|
![]() |
SELVSTÆNDIG - ET ÆGTE ALTERNATIV? Samfundet ønsker igangsættere og giver gerne tilskud til den, som vil forsøge sig. Erhvervslivet har indstillet sig på at "outsource" opgaver i stedet for selv at ansætte medarbejdere. Og så er der for resten også holdningen om, at hvis man ikke kan andet, kan man da altid blive konsulent! Der er mange gode grunde til at blive selvstændig, men er det et ægte alternativ for dig? Virkeligheden er nemlig også, at dødeligheden blandt små nystartede virksomheder er uhyggelig høj. Én årsag kan være, at der er for mange, som springer ud i det uden at have de nødvendige faglige kvalifikationer eller menneskelige egenskaber. |
|||
| IT-branchen mangler dygtige fagfolk og er næsten villig til
at betale hvad som helst for at få dem. Sådan kan man i hvert fald tolke
lønstatistikkerne fra ComputerWorld fornylig. Det er en branche, som netop nu er
udklækningssted for mange nye enkeltmandsvirksomheder. "Hvorfor arbejde her, når
andre virksomheder står på spring for at købe min viden?" Det spørgsmål er der
med garanti mange IT-folk, der stiller sig. AF afholder iværksætterkurser som et alternativ til ledighed. Kan du eet-eller-andet, kan det måske omsættes til et forretningsgrundlag. Nogle ledere får et gyldent håndtryk og bruger de økonomiske muligheder til at etablere sig som virksomhedskonsulenter. Det er tillokkende at blive free-lance, konsulent, selvstændig eller hvad man nu ønsker at kalde sig. I sidste nummer af Jobm@gasinet skrev Bonne Matthiesen om sine oplevelser med at starte en ny virksomhed. Vi glæder os til at følge hendes succes. Har du kvalifikationerne? Der er nogle helt afgørende forudsætninger for, at man kan lykkes med at være selvstændig. Én af dem er, at man skal være "verdensmester på alle distancer." Som ansat i en virksomhed får man som regel opgaverne serveret. Man kan koncentrere sig om sit fag og den specialistviden, man sætter pris på. Som selvstændig må man selv opsøge opgaverne, og man må bruge tid på opgaver, som man ikke altid synes er lige spændende:
Har du personligheden? Værdien af den personlige frihed, man oplever som selvstændig, kan ikke undervurderes. Men den har også nogle konsekvenser, man må leve med:
Der findes mange succeshistorier om virksomheder, der er startet med én person, en god ide og hårdt arbejde. Men der findes også mange eksempler på, at det går galt. Ved rekruttering ser man efterhånden mange specielt ansøgere til lederstillinger der angiver, at de i en periode var selvstændige. Det kan være svært for disse ledere at argumentere for, at de er kompetente til at forvalte en virksomheds ressourcer og udvikling! Læs også artiklen i Jobmagasinets arkiv: Myter om karriere. Næste skridt Der skal ikke herske tvivl om konklusionen på denne artikel: Det er sjovt, spændende og udfordrende at starte for sig selv. Jeg etablerede mit eenmands firma Eagle Vision Development Pilots ApS for ca. 3 år siden og har ikke fortrudt det et øjeblik. Jobm@gasinet vil med denne artikel gerne sætte fokus på spørgsmålet, om det er et ægte alternativ til din nuværende situation at blive selvstændig. Det kræver mere end blot at deltage på et iværksætterkursus eller modtage et "klippekort" fra det offentlige. Vi vil gerne høre om dine erfaringer. Send en mail. På den måde kan du være med til at give andre, som overvejer at blive selvstændige, et mere fyldestgørende grundlag at træffe beslutningen på. SSv |
|||
| Tilbage til forsiden | Hvad synes du? Skriv en email! |
||