Nr. 14 - december 1999

"KAN DU IKKE LIGE...?"

På mange arbejdspladser er man, uanset moderne tider, stivnet i et gammeldags kønsrolle- og fagmønster. Denne artikel handler om kvinder og er først og fremmest skrevet til kvinder. Men vores mandlige læsere er velkomne til at læse med. I kan jo bagefter spørge jeres kvindelige kollegaer, om tingene også foregår sådan på jeres arbejdsplads. Men vigtigst - lad os få en sund debat om emnet!

Når opvaskemaskinen på kontoret strejker, og der bare ikke ER flere kopper tilbage, hvem vasker så op? Nogle steder er det ikke så grelt, at de kvindelige medarbejdere bliver bedt om det, - de får bare så mange sigende blikke, at de føler sig tvunget til det. Endelig er der også steder, hvor de gør det uden ordrer eller blikke, bare fordi de ikke kan holde ud til at se på et køkken, der roder så meget. For mænd har en sjælden evne til at kunne se på et bombet køkken MEGET længe uden at gøre noget ved det. Og drikke kaffe af kopper med ugegamle rande. Hellere det end gå i gang med opvasken.

"Kan du ikke lige passe omstillingsbordet i dag?"

Moderne omstillingsborde er komplicerede og kræver en hel del indlæring - her er det ikke nok med den store kedelpassereksamen. Men det med at passe telefoner og styrte rundt og finde chefer, der ikke kan finde ud af at give besked om, hvor de går hen, er jo "en kvindeting". Indrøm det bare: Du bliver også selv forbavset, når du ringer til et firma, og det er en mand, der tager telefonen.

"Kan du ikke lige sørge for noget kaffe?"

Faktisk havde man for år tilbage et ret sigende øgenavn til korrespondenter, nemlig "kaffe og blomster". Undertegnede havde ikke lyst til at blive en "kaffe og blomster", så jeg læste videre. Men da jeg er hunkøn, har jeg alligevel oplevet i flere jobs at få overdraget sådanne interessante opgaver. Lidt morsomt i betragtning af, at jeg er inkarneret tedrikker og derfor laver rædselsfuld kaffe. Det har i flere tilfælde gjort, at jeg er sluppet for opgaven efter et par forsøg...

De ovenstående eksempler gælder arbejdsopgaver, som ingen gider. Så det gælder om at få en eller anden til det, som ikke har vigtigere ting at foretage sig.....

De næste eksempler har en lidt anden baggrund, nemlig manglende respekt for fagområder og uddannelse. De stammer fra en oversætters verden, fordi det er forfatterens hverdag. Men der kan sikkert findes tilsvarende eksempler for mange andre faggrupper.

"Kan du ikke lige tolke, når de franske kunder kommer i eftermiddag?"

Tolkning ikke noget, man "bare" sætter enhver sproglig medarbejder til, selv om de kan fransk. Det er højt specialiseret arbejde. Der er jo en grund til, at professionelle tolke er højtuddannede og velbetalte.

"Kan du ikke lige oversætte denne manual til tysk?"

Teknisk oversættelse er en særlig disciplin, der kræver en høj uddannelse og helst nogle års praktisk erfaring. Mange korrespondenter føler sig ikke kompetente til at klare så svær en opgave, men de får ikke mulighed for at sige fra, "for du er da korrespondent i tysk, ikke?" ("....og det kan vel ikke tage så lang tid - ka´ du have den klar i morgen inden mit vigtige møde?").

Hvorfor sker disse ting, og hvorfor er de så svære at lave om på?

Status
Et nøgleord er status: Det er lavstatus-arbejde at vaske op, at passe telefon og at lave kaffe. Kvinder har ofte lavstatus-job på en arbejdsplads og en løn, der matcher. Det passer jo fint sammen. For man spilder jo ikke firmaets ressourcer ved at sætte en ingeniør til at vaske op, vel? Eller kan man sætte en akademiker til at hente kaffe? Måske kunne man diskret indføje et andet nøgleord her: Respekt.

Præcedens
"Plejer" er ikke død, - hvis det plejer at være "pigerne", der laver kaffen, så bliver det sandsynligvis ved med at være sådan, medmindre der sker gennemgribende ændringer. Fra oven. Sjovt nok er der i mange firmaer skilte i kantiner og tekøkkener: "Din mor er her ikke - så ryd selv op". Måske derfor er det så svært at fatte, at så mange søger at klynge sig til de nærmeste skørter for at få hjælp.

Bedreviden
Din (mandlige) chef/overordnede ved selvfølgelig bedst, hvilke opgaver du skal (kan) løse. Det er ham, der leder og fordeler arbejdet. Han lader sig ikke gå på af, at han ikke aner, hvad din uddannelse kvalificerer dig til. Det svarer lidt til at bede en ingeniør om at skifte hjul på firmaets varevogn - for han har jo en teknisk uddannelse, ikke? Eller at bede kantinemedhjælperen lave en gallamiddag for bestyrelsen + koner - for hun kan jo noget med mad, ikke? Og sekretæren kan med garanti også skrive talen til sønnens konfirmation og ved samme lejlighed skrive en sang - for hun kan jo det der med dansk.

Udstråling
Hvis du som kvinde udstråler moderlighed, hjælpsomhed, altid er parat til at gøre lidt ekstra, for at mandlige kollegaers hverdag glider lidt nemmere, så er du selv ude om det. Det er sørgeligt, at man skal tænke over det i det daglige, men i visse firmaer (læs: i visse arbejdsklimaer) er du nødt til at overveje, om det nu er smart altid lige at ordne dit og dat. Eller om det vil betyde, at du så kommer til at gøre det herfra og til dommedag.

Hvis du derimod udstråler faglig stolthed og arbejder på at få interessante arbejdsopgaver, der passer til dine evner og ambitioner, så er risikoen ikke så stor. Hvis du i dit arbejde er "proaktiv" - altså sørger for at forudse opgaver og problemer - vil du automatisk få højere status. På denne måde kan du af og til markedsføre, hvad det egentlig er, du kan og vil. Så er der større chance for, at chefer/overordnede indser, at det er, hvad de skal bruge dig til.

Mange yngre kvinder har ikke disse problemer, fordi de er opdraget til at tro på sig selv og kæmpe på lige vilkår med mændene. Men de fleste af os, der har været på arbejdsmarkedet i 15 år og derover, har en anden opdragelse. Og den ryster man ikke lige af sig i en arbejdssituation.

LI

PS: Hvis nogen skulle være i tvivl: Dette her handler ikke om manglende vilje til at hjælpe kollegaer eller firmaet.

Hvad synes du? Skriv en email!