![]() |
|
![]() |
HOLD DOG ÅBENT! Karsten A. Krabbe - web-designer, forfatter og manden bag DK-finder og Trafikcenter - lufter i denne måned sin harme over, hvor svært det er at ordne praktiske ting som fx besøg hos bank, kommune, læge, AF osv., når man er i arbejde. |
|||
| Min søn i 1. klasse
skal til helbredsundersøgelse!
En uskyldig foreteelse som barnets årlige helbredsundersøgelse i skolen kan være lidt af et mareridt. Vi fik en seddel med hjem fra skolen: Helbredsundersøgelse mandag kl. 10.55, og det er vigtigt, at begge forældrene er med til denne. - Hvad skal vi gøre? Den ene af os møder kl. 8, og den anden 8.30. Vi arbejder begge i andre kommuner end vores hjemkommune, så der er transporttid for begges vedkommende. Sundhedsplejersken havde skrevet, at vi evt. kunne bytte med nogle andre forældre, hvis tiden ikke passede os. Derfor ringede jeg til en anden forældre i 1. klasse. Men de var i præcis samme situation som os: De skulle også begge to på arbejde. Derfor ringede jeg ikke til flere, da jeg kunne se, at det ville være lige så dårligt for dem at få vores tid. Men hvorfor er det sådan? Både lærerne og pædagogerne er jo vant til at holde f.eks. møder og sammenkomster om aftenen og ovenikøbet i weekenderne. Ville det være meget svært at lægge helbredsundersøgelsen, så forældrene kunne nøjes med at være væk fra arbejdet et par timer i stedet for at det meste af en arbejdsdag skal ødelægges på denne måde? - Vi vil gerne deltage i undersøgelsen. Vores barns helbred er jo vigtigere end det meste andet.
Foregangsmændene Mange butikker holder nu åbent til kl. 19 eller 20. Andre butikker har også åbent om søndagen. Mange års skænderier om lukkeloven er nu endt med, at forbrugerne har fået langt bedre muligheder for at købe ind, når de er kommet fra arbejde eller på vej hjem fra arbejde. Kommuner, banker og læger har (længe haft) aftenåbent mindst én gang om ugen. Så er der i det mindste den mulighed for at komme i kontakt med de pågældende. Pakkeposten kommer nu ud med pakkerne om aftenen.
Budgetkontoen skal laves om Min budgetkonto skal laves om. Derfor aftaler jeg en uge i forvejen en tid i banken torsdag aften. Så langt så godt. Forrige gang, da kontoen blev ændret, kendte bankrådgiveren alle mine budgettal i forvejen. Hendes program var simpelthen indrettet, så hun f.eks. kunne se, at der var nogle udgifter som ville stige. Det var jeg slet ikke blevet orienteret om. Men den tid er nu slut. Så jeg var godt naiv, da jeg mødte op uden et eneste stykke papir. Nu fik jeg pludselig travlt med at skaffe de nødvendige tal og terminer. Godt nok havde jeg udskrifterne fra budgetkontoen. Men var det de samme beløb nu? Gas- og el-leverandørerne havde da vistnok ændret rater. Hvornår var de nye rater? Via fax og E-mail samt de forhåndenværende kontoudskrifter kunne jeg ret nemt fremskaffe disse oplysninger. Så langt - så godt! - Nu kom det rigtige svære: Bankrådgiveren skrev et brev til mig og bad mig ringe til hende. På min arbejdsplads er det ikke velset at ringe privat, og så har vi da for resten ikke andre pauser end frokostpausen. Da min frokost ligger fra 12 - 12.30, er det samtidig med, at bankrådgiveren holder frokost. Jeg måtte således snige mig til at ringe til bankrådgiveren via min mobiltelefon, hvilket heller ikke er velset. Det var en sørgelig oplevelse: Jeg ringer fire gange til banken om mandagen og tre gange om tirsdagen, uden at få kontakt med bankrådgiveren. Flere gange får jeg at vide i telefonen, at "alle medarbejdere er optaget, så jeg skal vente". Et par gange får jeg at vide, at "bankrådgiveren er optaget af et møde resten af dagen " eller "hun snakker i telefon" osv. Man kan selvfølgelig ikke bebrejde bankrådgiveren, at hun laver netop de ting, som hendes arbejde går ud på. Og det er jo hende, der sidder med oplysningerne! - Derfor mit spørgsmål: "Hvorfor kan banken ikke holde åbent til kl. 19 hver aften? Eller om lørdagen?"
AF er for alle! Det hedder sig, at Arbejdsformidlingen er for alle, også dem, der er i arbejde. Men hvorfor har de så kun åbent til kl. 17? Jeg får fri kl. 16.30, og det tager 45 minutter at køre til den by, som jeg bor i. - Hvornår skal jeg så komme i Jobbutikken? Kan de ikke bare holde længere åbent? Den samme problematik gør sig gældende med hensyn til fagforeningen og A-kassen. De har kun åbent i dagtimerne mellem kl. 10 og 14 eller noget i den stil. Ja. A-kassen har endda lukket om mandagen. - Er det ikke besynderligt? De tre vigtigste institutioner på arbejdsområdet har kun åbent, når medlemmerne er på arbejde.
Åbenhed er demokrati Hvis det at holde åbent kan kaldes for åbenhed, så tror jeg faktisk, at længere åbningstider ville være med til at skabe en bedre kommunikation til gavn for os alle. - Der er så mange ting, der fortjener en grundig behandling: En budgetkonto, der skal klares over telefonen, er sikkert ikke så god som en konto, der er gennemdrøftet i ro og mag. Hvis du har god tid til at søge dit ideal-job eller til at finde det helt rigtige kursus, der kan forbedre dine kvalifikationer, er det med til at skabe tilfredse selvhjulpne medarbejdere af den slags, som man konstant efterlyser i medierne. Internettets store popularitet skyldes jo bl.a., at der altid er åbent. Du kan altid finde de informationer, du har brug for, døgnet rundt. Men du kan ikke få den personlige betjening, som er absolut nødvendig i visse situationer. Du kan få fakta, meninger og holdninger, f.eks. som nu ved at læse Jobm@gasinet. Men du kan ikke få den personlige faglige vejledning, som kun samtalen med en kompetent person kan give dig. Læserkommentarer: Fra: L.S. Fra: F.D. mvh Hej med dig. Det betyder at vi skal på kommunen mindst en gang om måneden for at få penge til hende og os, da jeg ikke tjener nok til at vi kan opretholde livet, men har I nogensinde prøvet at skulle på kommunen, de lukker kl 1300 og om torsdagen åbner de igen fra 15-17. Hvad skal vi gøre når man ikke kan nå at komme
hjem til tiden uden at man blive upopulær hos kollegaer og
arbejdsgiveren, kommunen kan åbenbart ikke tage hensyn til at der er
nogen af os som godt vil arbejde, og ikke har så god tid til at sider
nede hos dem og vente på at det bliver vores tur. Er der nogen som har et
bud på hvad vi kan gøre for at gøre vores kommuner mere MVH |
|||
| Tilbage til forsiden | Hvad synes du? Skriv en email! |
||