![]() |
|
![]() |
SØG OG DU SKAL FINDE Det kommer over mig rundt regnet hvert femte år. Så bliver jeg rastløs, søgende og søndagsavislæsende. Optændt af eventyrlyst og trang til fornyelse begiver jeg mig på en opdagelsesrejse ind mellem de svimlende sidetal i Berlingerens erhvervstillæg for at udforske det ukendte. Jeg må have et andet livsindhold - eller for at være mere specifik: Et nyt job! |
|||
| ...tror jeg da. Allerede ved første gennembladring
begynder tvivlen at melde sig. For hvis man ikke lige satser på en
karriere som bagerjomfru eller køkkenmedhjælper, bliver man nødt til at
se under Særskilte stillinger. Men her er det til gengæld småt
med jobs der ikke kræver at man er en ren satan på en computer eller at
man har viet sit liv til Microsofts officepakke. Og det nytter jo ikke
noget når man opfatter regneark som et overnaturligt fænomen på linje
med ånden i glasset. Desuden er det nødvendigt at vide hvad ord som
business controller, key account manager og teamplayer dækker over.
En anden specialitet ved Særskilte stillinger er at annoncerne fylder mindst en halv side hver. Det umådeholdne kvadratcentimeterforbrug er annoncørernes meddelelse til konkurrenterne om at min-er-større-end-din! Og så slipper de også for at skrive: Vi søger en mand der lider af storhedsvanvid eller en anden person med en selvopfattelse der modsvarer størrelsen på denne annonce. Nøjagtig som for fem år siden gik jeg på med krum hals uden at bekymre mig om annoncernes indre logik. Hvorfor et headhunterfirma for eksempel søger en headhunter i en annonce frem for at headhunte én selv, rager jo faktisk ikke mig. Jeg var alligevel ikke interesseret i jobbet. Men af hensyn til eventuelle ansøgere kunne et headhunterfirma med den strategi måske godt lige have nævnt, hvor længe de regner med at der går inden butikken lukker. På den anden side, når der ligefrem står du er forandringsvillig og søger konstant nye udfordringer, gider den der søger jobbet vel ikke være der mere end en uges tid før han begynder at se sig om efter noget andet? Sidste gang jeg søgte nye udfordringer, gjaldt det mest om at være resultatorienteret. Men det var ikke længere nok. Nu skulle jeg også være procesorienteret, udviklingsorienteret, serviceorienteret, kvalitetsorienteret, samarbejdsorienteret, helhedsorienteret, kundeorienteret, teamorienteret, omstillingsorienteret og salgsorienteret. Jeg genkendte ikke mig selv i nogen af beskrivelserne, men da jeg lagde avisen fra mig følte jeg mig i det mindste en smule desorienteret. Mit hoved var ved at være godt overmøbleret med betegnelser som udadvendt, systematisk, kreativ, innovativ, målrettet og dynamisk i en travl hverdag, gennemslagskraft, engagement, fleksibilitet, god til at skabe og formidle et overblik, entusiastisk, ambitiøs og udfarende. Havde der bare stået opfarende, ville mine odds have været ikke så lidt bedre. Nogle firmaer krævede desuden en god situationsfornemmelse og indfølingsevne, og det forstår man jo godt. De har sikkert tidligere været ude for utallige ansøgninger der sluttede med: P.S. Jeg har desværre ingen situationsfornemmelse. Det var først og fremmest offentlige virksomheder der søgte medarbejdere med humoristisk sans. Hvorfor fandt jeg ud af da jeg så hvad lønnen var. Derimod var løn et højst tabubelagt emne i det private erhvervsliv. Din gage modsvarer dine personlige kvalifikationer stod der som regel bare. En oplysning der var omtrent lige så informativ som den man får i annoncer der er skrevet 100% på engelsk og som slutter med at gøre opmærksom på at stillingen forudsætter at man kan engelsk. Jeg gjorde flere andre interessante iagttagelser, blandt andet at hvis man fjernede overskriften på annoncerne, var det stort set umuligt at afgøre om det var en stilling som koncerndirektør eller som jordemoder der skulle besættes. Jeg kom også til den konklusion at jeg var ukvalificeret til 99,9% af stillingerne. Det var jeg for resten også til de resterende to jobs, men her ville jeg kunne bluffe mig igennem. Problemet var bare 1) at jeg er allergisk over for hundehår, og 2) jeg har for år tilbage gjort op med mig selv at jeg ikke har lyst til at leve af at sælge sidespejle på provisionsbasis. Heldigvis er jeg ikke den der giver op så let. Næste søndag startede
jeg igen fra en ende af med at pløje mig gennem det sideholdige
erhvervstillæg, og det var en succesoplevelse! Øverst på side 697 fandt
jeg annoncen med drømmejobbet. Det var lige mig! Du er typen der
aldrig søger jobs, stod der. Den besluttede jeg mig til at give en
chance, så jeg undlod omhyggeligt at skrive en ansøgning. Det er efterhånden
et halvt års tid siden, og jeg har ikke hørt noget endnu. Men de ringer
vel en eller anden dag. ORDFORKLARING: * Humoristisk
sans: (
Situationsfornemmelse: Artiklen, som først blev bragt i Ud & Se juli 2000, bringes i Jobm@gasinet med venlig tak til Uffe Stenstrop. |
|||
| Tilbage til forsiden | Hvad synes du? Skriv en email! |
||