|
- Nogle større virksomheder har defineret, at ægtefæller ikke må
være ansat i samme firma eller samme afdeling.
Det kan man jo egentlig godt forstå: Det er en belastning, når
ægteskabelige problemer breder sig ind på arbejdspladsen. Mest for
omgivelserne.
Men hvornår skal man betragte "kærestefolk" på lige fod
med ægtefæller? Skal personalechefen gribe ind allerede, når de
første rygter dukker op efter personalefesten?
- Det er naturligt, at der på arbejdspladser med mange unge
"opstår sød musik". Men hvad gør personalechefen, når
den kvindelige mellemleder, som virksomheden satser på, pludselig vil
forflyttes som resultat af nærkontakt med personalechefens chef?
- Det er nok OK, at unge og frie mennesker mødes og sød musik
opstår - og det ikke bliver til mere. Det er deres egen sag. Men er
situationen anderledes, hvis den ene part er gift og dermed utro?
- Hvad gør personalechefen, når en hel afdeling gør oprør mod, at
kæresteriet mellem 2 kolleger gør hverdagen utålelig for alle
andre?
Når personalechefen så ovenikøbet selv har været primus motor i at
opbygge en kultur, hvor medarbejderne bliver hængende på arbejdspladsen
i deres fritid (motionsklub, fællesarrangementer, vinsmagning osv. osv.),
hvordan kan han/hun så pludselig reagere imod virkningerne af dette
fællesskab og begynde at lege dydens vogter?
Da vi ikke har svarene på disse spørgsmål, har vi sendt dem til
Kommunernes Personalechef-forening og foreningen Personalechefer i Danmark
for at høre, om de kan bidrage.
Vi håber at kunne bringe en reaktion fra dem i næste nummer.
SSv
Her følger reaktionerne fra de to ovennævnte foreninger,
som blev bragt i Jobm@gasinet måneden efter ovenstående artikel:
Reaktion fra PID-Personalechefer i Danmark:
Sex på jobbet - hvor går grænsen?
Jeg blev stillet lidt af det samme spørgsmål fra et af de større danske dagblade for nogle år siden, da flere danske virksomheder overvejede at indføre en egentlig sexchikanepolitik.
Man kan altid spørge, om det nu også er nødvendigt med en politik om sexchikane eller sex på jobbet, for som det hedder "Etik er tidens moral", så det er faktisk nutidens moral, der sætter grænser for, hvad der er under eller over grænsen. Hertil kommer også, at vore grænser især på det seksuelle område er blev kraftigt flyttet indenfor de sidste 50 år.
Min holdning i dag er den samme som, da jeg blev stillet spørgsmålet om sexchikane, at det bør medarbejderne selv kunne finde ud af, ud fra den moral som et hvert menneske bør have fra sin opvækst og opdragelse. Kan medarbejdere ikke selv finde, hvor grænsen er, så er det virksomhedens opgave, at trække grænsen synligt op.
De virksomheder der i dag har en formel eller uformel politik, som siger, at ægtefæller ikke må være ansat i samme afdeling, kan have været i den situation, at der har været problemer på området. Dermed ikke sagt at der ikke også kan være positive sider, når ægtefæller arbejder sammen - det ses trods alt i mange mindre virksomheder, som er familieejet.
Man kan så spørge om der skal være en synlig grænse i forhold til kærestefolk - den grænse må de enkelte virksomheder selv tage stilling til. Det bør ikke være personaleafdelingens opgave at undersøge om medarbejdere kærester lidt for meget til en julefrokost, ej
heller om 2 singler i en afdeling er blevet kærester. Der kommer jo næsten altid en situation, hvor forholdet bliver mere formelt, og så kan personalepolitikken evt. være et redskab, som viser de formelle grænser på området, når man er på arbejde.
Om den ene part er gift, og den anden er ugift, og de kærester til en sommerudflugt er ej heller en personalemæssig opgave, som bør involvere personaleafdelingen. Bliver 2 medarbejdere i arbejdstiden taget i at have sex på arbejdspladsen, så er situationen en helt anden. Sagt på den måde, hvad medarbejderne beskæftiger sig med i deres fritid er en privat sag og aldrig et firmaanlæggende, dog undtaget er hvis man dyrker en farlig sport eller tager arbejde hos konkurrenten udenfor arbejdstiden.
Så skal man drage en konklusion - så er den, at det er i orden, at der i større danske virksomheder findes en formel politik på områder som, at ægtefæller ikke bør/må arbejde i samme afdeling, og at flytter 2 medarbejdere sammen, bør de viderebringe oplysningen til virksomheden. Man kan ikke lave en formel politik om medarbejdere må kæreste, dog undtaget er selvfølgelig, hvis det foregår i arbejdstiden. Endelig hvis man skal trække en grænse for, hvad man anser for sexchikane, så var der en tommelfingerregel som for år tilbage sagde, at berøre under- eller overarmen på en kollega var OK - alt andet er forbudt område.
PID-Personalechefer i Danmark
Kim Staack Nielsen, formand
www.personalechefer.dk
Reaktion fra Kommunernes Personalechef-Forening:
I Herning Kommune har vi i godt 15 år haft en personalepolitik i relation til ansættelse af ægtefæller/samlevere, og når ansatte flytter sammen. Og det sker selvfølgelig. Det er for os ikke acceptabelt, hvis der opstår et referenceforhold mellem ægtefæller. Uanset hvor meget en leder vil bestræbe sig på, i arbejdstilrettelæggelse, fordeling af opgaver, ferieplan
osv., ikke at tage hensyn, gøre forskel, vil der kunne stilles spørgsmålstegn ved beslutningen.
Ledelseskompetencen vil blive sårbar. Det vil også være urimeligt, hvis hensynet går i den anden grøft - ægtefæller får aldrig de gode opgaver, stilles bagerst i køen ved fordeling af uddannelsesmidler - kan ikke engang få ferie sammen med ægtefællen. Derfor er det vor politik at flytte den ene til et andet job. Hvis det er ligestillede job i samme afdeling, hjælper vi gerne med en flytning, men kræver det ikke. Vort udgangspunkt er,
når man flytter sammen og/eller gifter sig. I langt de fleste tilfælde er de implicerede
enige i, at det er en god ide.
Jørgen Rasmussen
Formand for Kommunernes Personalechef-Forening
www.personalechef.dk
|
|
