Nr. 23 - oktober 2000

SEX PÅ JOBBET - DEN MANDLIGE VINKEL

Ud fra henvendelser til Redaktionen og samtaler med mandlige kolleger kan vi sammenstykke følgende beskrivelse af et forløb: Fra den første forelskelse til det vanskelige brud.

Har du oplevet noget tilsvarende, vil vi gerne høre din beretning. Naturligvis 100% anonymt – og vi vil nok tillade os at redigere, hvis din beskrivelse bliver unødigt uddybende omkring det rent fysiske!

Beretning om begyndelsen

”Det begynder med, at man føler en barnlig glæde og længsel efter at komme på arbejde. Og man kender egentligt godt årsagen – man skal se hende igen.

Hjemme går det ikke specielt godt. Det værste er næsten, at der hverken er interesse endsige forståelse for, at man arbejder hårdt og kravene er store. Over spisebordet tegner de spidse bemærkninger et dagligt mønster. Det starter med bemærkningen: ” Kan du aldrig tale om andet end dit arbejde?” og fører hurtigt videre til: ”Hvis du bare var ½ så engageret herhjemme, som du tydeligvis er på jobbet, så.....”

På jobbet er der een, som viser ægte interesse for, hvad man laver. Viser sympati for de vilkår, man skal kæmpe imod. Og giver een åbenlys ros og anerkendelse for indsatsen.

Kampen er ulige. Der er glæde, støtte og livskvalitet forbundet ved at være på jobbet og have udsigten til at være sammen med hende. Hjemme er der sure miner, manglende forståelse og ingen accept.

Tilsyneladende er vilkårene de samme for hende. Det går heller ikke for godt hjemme – hun har overvejet at flytte hjemmefra, men tør ikke tage skridtet. ( Senere fortæller hun, at det slet ikke går seksuelt – men det er en anden historie.) Det kan man naturligvis ikke høre på uden at afsløre bare lidt af sit eget privatliv.

Der er noget specielt ved at få lejlighed til at arbejde tæt sammen, sådan helt konkret. Hvis der ikke er et projekt eller en passende opgave er kreativiteten stor for at opfinde een. Og helst skal det være noget med at skulle på kursus sammen.

Det er ikke fordi, det mest handler om sex – selvom luften begynder at knitre som da man var 17! Det handler mere om nærhed og at man hungre efter at få lov til at være sammen alene. ( Har du bemærket, hvor mange par der ankommer i hver sin bil til en parkeringsplads om morgenen bare for at kunne give hinanden et kram!)

Naturligvis er det lidt spændende. Kollegerne skulle jo helst ikke vide noget. På den anden side er der noget maskulin stolthed over de anerkendende blikke man får fra sine mandlige kolleger for sin erobring.

Det er svært at forklare, hvornår det hele starter: Er det tidspunktet, hvor man opdager, at der er ”gensidig sympati?” Er det under personalefesten, hvor man legalt kan danse tæt? Eller er det når man første gang går i seng med hinanden og er enige om, at det er ”uforpligtende?”

Dagligdagen

Men så melder dagligdagens sig og byder på en række nye udfordringer på toppen af dem, man i forvejen har. Hvad gør man, når en chefkollega, som har ens udkårne som medarbejder, på et ledermøde foreslår en skriftlig advarsel fordi hun ikke er dygtig nok? Eller, når man opdager, at hun er i farezone pga. nedskæringer. For slet ikke at tale om, at man opdager at disse emner bliver behandlet på et ekstraordinært ledermøde, som man ikke er blevet indkaldt til?

”Mere vil have mere” er en gammel læresætning. Den passer meget godt på forholdet til en elskerinde. Kravene stiger til at man skal vælge side i forhold til sin familie. Kravene stiger til, at ”blive prioriteret, hvis du mener det.”

Nu er man pludseligt presset fra flere sider: Man halter bagud på jobbet, fordi man ikke kan koncentrere sig eller lægge så mange timer i det, som man plejer. Familien forstår ingenting og  stiller krav om mere kvalitets tid. Og hende, man forgudede viser nu en helt anden side af sig selv: ”Hvis du ikke, så....”

Problemet er, at elskerinden pludseligt bliver en trussel på jobbet. ”Hvem fortæller hun nu hvad?” er det nagende spørgsmål. Man har trods alt vist sider af sig selv, som man ikke ønsker at andre kender. og man har måske fortalt ting om firmaet, som man ikke skulle have gjort.

Fælden klapper

Den ultimative trussel opstår for den, som tilfældigvis er chef for damemennesket. Et brud i forholdet vil naturligvis betyde, at man ikke fortsat kan arbejde sammen. Man bliver mødt med: ”Du skal opsige mig med mit normale varsel, men uden at jeg skal vise mig på arbejdet i opsigelsesperioden.”

Har man bare lidt æresfølelse og stolthed ved man godt, at man ikke kan forvalte firmaets penge på den måde. (”3 måneders løn forsvundet ud i den blå luft.”)

Er man lidt fornuftig kan man høre, at der i krogene bliver hvisket noget om, at ” nu er han blevet træt af hende og så fyrer han hende bare.”

Og så er der lige en detalje, som aviserne fra tid til anden har svælget i. Sexchikane på jobbet. Mindst 3 eksempler maner til eftertanke – fra en kommune, fra et firma i Århus og fra en fagforening. I alle tre tilfælde havde chefen ”et længerevarende seksuelt forhold” til en underordnede. Og sagerne endte i retten med påstand om sexchikane. Det er lidt svært at tro på, at der kun har været een skyldig i ”et længerevarende forhold!”

Der findes et gammelt ord om, at man skal holde sig fra ”klatgæld og husf.....” Ham, der formulerede denne sætning vidste tydeligvis, hvad han talte om!

Hvad mener du om denne ”beretning?” Genkender du den? Send os din beretning anonymt. Men angiv om du er kvinde eller mand! Dine synspunkter til historien vil vi gerne bringe i bunden af denne ”historie” (Vi sikrer din anonymitet, og vi gengiver ikke den email adresse, du har sendt historien fra).

SSv 

Hvad synes du? Skriv en email!