Jobm@gasinet
Nr. 24 - november 2000


"DE KAN JO IKKE ALLESAMMEN BAGE PIZZAER"!
af Peter Ellegaard, Greve Kommune

I Greve, Høje Taastrup, Roskilde og Solrød kommuner gør vi noget ved dette paradoks. Kommunerne har ansat 4 jobguider, der samarbejder med erhvervslivet om at sikre en vellykket integration på arbejdsmarkedet. Samarbejdet, der er finansieret af Indenrigsministeriet, kalder vi Ressourcebase 2000.

Jobguiderne fungerer som virksomhedernes videns- og ressourcepersoner og tilbyder en tæt opfølgning med besøg og information for at sikre, at samarbejdet med nydanskerne fungerer bedst muligt. For at støtte integrationen tilbyder vi såvel praktik som løntilskuds ordninger.
Hver kommune har fokuseret på forskellige målgrupper og bruger forskellige metoder. Samarbejdet har fungeret via erfaringsudveksling, afholdelse af konference og udveksling af kontakter.

I Greve Kommune er målgruppen de flygtninge, der har været i Danmark i op til 7 år. Målet er at øge integrationen på arbejdsmarkedet for denne gruppe markant. Midlet hertil er, i samarbejde med flygtningen, at udarbejde en realistisk handlingsplan, der via praktikker og løntilskuds job i private virksomheder giver flygtningen bedre dansk kundskaber, relevant erhvervserfaring og indsigt i og erfaring med dansk arbejdsmarkeds kultur og arbejdsgangen i virksomheden. Herved får flygtningen mulighed for at vise sin kunnen og forbedrer således mulighederne for at blive tilbudt et job på ordinære vilkår - ja, faktisk er der så vidt muligt truffet aftale om efterfølgende ordinær ansættelse.


Samarbejdet med flygtningene

Individuelle handlingsplaner
Som Flygtninge Jobguide lægger jeg stor vægt på at afklare den enkelte persons rammer som bistandsmodtager, de krav der stilles og de muligheder der findes. Med udgangspunkt i en samtale omkring den enkeltes faglige erfaringer og personlige kompetencer opstiller vi en prioriteret handlingsplan, der tager udgangspunkt i flygtningens ønsker og realistiske muligheder. Her handler det bl.a. om at opbygge en gensidig tillid og respekt og at udstyre nydanskeren med værktøjer, der gør at han/hun selvstændigt kan tage ansvar for egne muligheder. Udgangspunktet herfor er altid, at samarbejdet baserer sig på respekt for flygtningens situation, ønsker og baggrund.

Uforståelige regler
Som flygtning på bistandshjælp er det tit svært at finde hoved og hale i sin situation. Hvorfor skal man aktiveres, hvorfor får man udbetalt hvad man får, hvilke krav stilles der og hvilke muligheder har man. Den enkelte løber tit spidsrod i forklaringer, regulativer og henvisninger fra den ene kommunalt ansatte til den anden. Kombineret med, at mange flygtninge har dårlige erfaringer med det offentlige i deres hjemlande og evt. også har dårlige erfaringer med "det offentlige" i Danmark, ja så kan det ikke undre, at mange stritter imod og føler sig umyndig gjort, når de tilbydes aktivering i et kommunalt projekt eller praktikplads på en virksomhed i kombination med et sprogskole forløb.

Ligeværdigt samarbejde
Ved at tage udgangspunkt i den enkeltes situation og vise respekt for den enkeltes holdninger, ved at erkende kommunernes til tider ret uforståelige regler og ved at forklare og fastsætte hvilke krav og muligheder den enkelte har, så opnår jeg grundlaget for et positivt og ligeværdigt samarbejde - Et samarbejde, der tager udgangspunkt i en nydansker med en lang række ressourcer og muligheder, frem for i en klientgjort bistandsmodtager.


Flygtninge er ikke ens

Det rigtige job...
Flygtninge er ikke ens, de har forskellige forudsætninger og forskellige ønsker. Derfor skal de også tilbydes forskellige muligheder. Nogle har erfaring som maskinarbejdere og kommer derfor i praktik på fabrikker, andre har været frisør og kommer ud hos en dansk frisør. Atter andre har universitets uddannelser og har arbejdet som kemikere eller direktører. Den sidste gruppe er tit svære at finde praktikpladser til. Dette skyldes dels, at deres uddannelser og erfaringer ikke altid svarer til tilsvarende danske, dels at de nogle gange har svært ved at formidle deres konkrete kunnen. Endelig er mange virksomheder bange for ikke at kunne imødekomme flygtningens ønsker, idet de ikke kan tilbyde dem en arbejdsopgave, der modsvarer deres tidligere job som direktør eller lign.

...eller endnu en pizzabager?
Dette er meget ærgerligt. De fleste af disse flygtninge brænder for at bruge deres kompetencer. De vil gerne vise hvad de "dur til" og starter derfor gerne fra bunden. De ved der er meget nyt at lære, at de skal bevise deres værd - og reelt er alternativet et arbejde, hvor de ikke bruger deres faglighed og måske ender som pizzabagere hos deres ven - bankdirektøren fra Bagdad. Hermed ikke et ondt ord om at bage pizzaer eller lign. De fleste flygtninge er faktisk villige til at tage et hvilket som helst job for at blive selvforsørgende, men det er da for fattigt, hvis de ikke får chancen for at bevise, hvad de kan som ingeniører, læger eller økonomer m.m. Faktisk har jeg tit hørt flygtninge sige: "Hvis jeg da bare kunne få lov at bevise hvad jeg kan, så kan jeg også give Danmark noget af det igen jeg har fået som flygtning her." Viljen er der, og den er den vigtigste motivation.


Jobsøgningskursus for højt uddannede flygtninge

Skræddersyet kursus
For at give gruppen af højt uddannede flygtninge bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet i stillinger der modsvarer deres uddannelser og erfaringer har Greve Kommune i samarbejde med Magistrenes Jobservice afholdt et kursus i "Jobsøgning og arbejdsmarkedskultur for højt uddannede flygtninge". Her har kursisterne udarbejdet CV'er og ansøgninger, de er blevet undervist i "the do's and don'ts" på det danske arbejdsmarked og der er blevet arbejdet med begreber som det at "sælge sig selv", "krav om selvstændighed" og "frihed under ansvar". Ligeledes har kursisterne været på besøg i en række virksomheder og mødt flygtninge, der er blevet integreret på det danske arbejdsmarked.

Troen på, at det lykkes
Med udgangspunkt i kurset og den enkeltes handlingsplan er der blevet arbejdet hårdt på at skaffe hver kursist en fag- eller erfaringsrelateret praktikplads. Både kurset og praktikkerne er en stor succes. Årsagen er, at flygtningene er afklarede, selv tager ansvar for deres situation, føler sig respekteret og kan se formålet med praktikken. De får troen på, at det rent faktisk nytter at gøre en indsats - og nogle konkrete værktøjer til selvstændigt at søge jobs.


Samarbejdet med virksomhederne

Forudsætningen for en vellykket praktik eller lign. er ikke alene at flygtningen er motiveret og har kendskab til danske arbejdsmarkedsforhold. Det er mindst lige så vigtigt, at virksomheden er velinformerede om rammerne for samarbejdet, flygtningens ønsker og ressourcer og at evt. spørgsmål om kultur osv. kommer frem i lyset. Derfor har jeg et tæt samarbejde med de virksomheder, hvor flygtningene tilbydes praktik eller job med løntilskud. Inden et praktikforløb eller job etableres afklarer virksomheden, nydanskeren og jobkonsulenten vilkår, succes kriterier og gennemgår mulige faldgruber. Jeg står til rådighed som videns ressourceperson og sikrer via tæt opfølgning, at evt. problemer ikke vokser sig store og at virksomhed og nydansker kommunikere og forstår hinanden.

I Greve kommune er arbejdet med at integrere flygtningene på arbejdsmarkedet en stor succes. Årsagen er ganske enkel: Vi tager udgangspunkt i flygtningen og virksomhedernes ønsker og ressourcer - og så bygger vi vores samarbejde på en gensidig tillid og respekt. 

Peter Ellegaard
Flygtninge-Jobguide i Greve Kommune


Tilbage til forsiden

Hvad synes du? Skriv en email!