![]() |
|
![]() |
VIL STATEN IKKE ANSÆTTE BØSSER
OG LESBISKE? Staten har valgt i sine egne stillingsannoncer at gøre opmærksom på, at alle kvalificerede opfordres til at søge en ledig stilling uanset f.eks. alder eller, at ansøgeren har en anden
etnisk baggrund end dansk. |
|||
| CV'et taler ikke altid sandt Mange bøsser og lesbiske vælger ikke at skrive i deres CV, at de lever i registreret partnerskab med en af samme køn. Mange er bange for at blive "sorteret fra", inden de når til jobsamtalen, fordi der stadig er mange - også dem der læser jobansøgninger - som har fordomme overfor homoseksualitet. Kun ved at Staten og store virksomheder går forrest, kan vi få dæmmet op for fordomme, så det bliver så naturligt at skrive "lever i registreret partnerskab" i sit CV, som det for heteroseksuelle er at skrive "gift" eller "ugift". Kun ved total accept undgår vi fordomme. Der er ingen tvivl om, at lovgivningen i Danmark har hjulpet accepten af homoseksuelle langt, men vi mangler stadig accepten i erhvervslivet - og åbenbart også i Staten. Åbne homoseksuelle på alle niveauer Landsforeningen for bøsser og lesbiske opfordrer altid vores medlemmer og andre homoseksuelle til at være åbne om deres seksualitet. Men det er klart, at det gælder for den enkelte om at finde det rette tid og sted at være åben på. Det er min overbevisning, at åbne erhvervsledere eller politikere gør indtryk, ikke kun i den heteroseksuelle befolkning, så sandelig også blandt homoseksuelle. Folketingsmedlem Yvonne Herløv Andersen er et godt eksempel. Da hun blev 'outet' af den tidligere sundhedsdirektør, gik hun selv i offensiven og stiller nu op i TV og til interviews og er ærlig. Det skaber respekt. Mit ønske ville være, at også erhvervsledere havde det mod. Kun på den måde kunne de sende signaler ud til chefer såvel som medarbejdere, at fordomme og intolerance ikke hører hjemme på en arbejdsplads. Jobsamtalen er ikke altid nem Vi oplever mere og mere, at der bliver spurgt til personlige forhold i løbet af en jobsamtale. Chefer er interesseret i medarbejdere, som er hele mennesker, og som er engagerede og interesserede i andet end arbejde. Derfor oplever vi også, at der bliver spurgt til ens privatliv under jobsamtalen. Vi opfordrer altid bøsser og lesbiske til at være åbne. Men det er den enkelte, som må vurdere, om situationen er til at være åben. Her gælder det stadig om at stikke en finger i jorden og lodde stemningen. Bent Hansen, formand |
|||
| Tilbage til forsiden | Hvad synes du? Skriv en email! |
||