Jobm@gasinet


INDEN DU STARTER DIN JOBSØGNING...

Genveje til gode råd og praktiske tips

Er du een af dem, der synes, det er forvirrende og svært at komme i gang med jobsøgningen? Er du i tvivl om, hvorvidt du overhovedet skal skifte job? Er du ledig og træt af at få stribevis af afslag? Eller kan du overhovedet sætte ord på, hvordan ønskejobbet ser ud? 

Jobm@gasinet udkommer hveranden måned med artikler med konkrete, praktiske tips til, hvordan du kommer i gang. Det betyder, at vi efterhånden har et meget omfangsrigt arkiv, som forhåbentligt rummer svar på de fleste af dine spørgsmål. Vil du vide lidt mere om os - hvem vi er, hvorfor vi er ikke-kommercielle og hvad vores grundideer er, kan du klikke her.


KONKRET GUIDE TIL DIN JOBSØGNING

Her finder du en hurtig genvej til ideer, tips og artikler, som kan være specielt relevante til din situation lige nu, hvor du søger job: 

De nødvendige overvejelser

Checkliste inden du starter - få styr på de vigtigste 5 trin i jobsøgningen


UDVALGTE ARTIKLER
Når du klikker på linket ,vil du få artiklen åbnet i et nyt vindue. Tip: Minimer vinduet og gå videre til andre artikler. Når du så kobler fra Nettet, vil du have en kopi af alle artiklerne liggende i bunden af dit vindue, og du kan læse dem i ro og mag. 

Overlev som jobsøger - 19 tankevækkende overlevelsesregler

1: Ansøgninger, der virker - utraditionelle råd og vink

2: Ansøgninger, der virker - tips til selve ansøgningen

3: Ansøgninger, der virker - tips til samtalen

Sådan bruger du @RKIVET - brug søgemaskinen eller få inspiration ved at besøge de forskellige kategorier. 


DE NØDVENDIGE OVERVEJELSER

Hvem er du?
Jobm@gasinet henvender sig primært til dig, som netop nu er på udkik efter et nyt job. Men vi henvender os mest til dig, som ikke vil acceptere, at du pludselig skal indgå i den grå massebetegnelse: Jobsøgende. For der er stor forskel på, hvorfor vi søger (nyt) job: Nogle skal have et job for enhver pris, nogle er interesserede, hvis det rigtige job viser sig, og endeligt er der dem, som bare ønsker at måle deres værdi på markedet.

Start det rigtige sted
Det vigtige for dig netop nu er at få konkret og praktisk viden om, hvordan du skal tilrettelægge jobjagten. Når du er i godt i gang med processen, vil der opstå mange helt konkrete spørgsmål, og du vil blive sat i vanskelige valgsituationer. Lige fra, om du skal sige nej tak til kaffe under den første samtale, til om du skal sige ja tak til et bestemt job.

Jobm@gasinets indhold giver dig svar på, hvordan du tilrettelægger jobjagten trin for trin. Vi vil derudover søge at give svar på nogle af de spørgsmål, som du bliver udsat for eller stiller dig selv undervejs.

Planlægningen
Der er eet forhold, som ofte overses i de mange gode og seriøse råd, der gives om jobsøgning, nemlig at du skal planlægge og organisere din indsats meget nøje: Hvad er det for et job, du ønsker dig? Hvor skal du finde det? Og ikke mindst: Hvordan skal du sælge dig selv, så du får ønskejobbet?

Det er nødvendigt at vide, hvad du er oppe imod, hvordan virksomheder tænker og handler, og du skal kende de forhindringer, du skal overvinde undervejs.

Den lille forskel
Der er en sand eksplosion indenfor rådgivning om jobsøgning. Her på Internettet, i de trykte aviser og hos de mange professionelle. Generelt set er de fleste råd og anvisninger af høj kvalitet. Men mange steder bliver du som jobsøgende betragtet som een, der med hatten i hånden søger at "komme ind".

Alle artikler i Jobm@gasinet udtrykker vores holdning, nemlig at

Du er den aktive, udfarende kraft, - det er din indstilling, der afgør udfaldet af din jobjagt. Din beslutning om et nyt job har vidtrækkende konsekvenser for dig, din familie og ikke mindst for din personlig udvikling. Derfor har du en forpligtelse til at sikre dig selv et godt beslutningsgrundlag.


CHECKLISTEN

1) Sæt ord på, hvad du ønsker

Har du formuleret for dig selv, hvordan dit ønskejob ser ud? Det er måske den sværeste fase i jobsøgningen - men også den absolut vigtigste! Skriv på en blankt papir alle de kendetegn for ønskejobbet du kan komme i tanke om (geografi, branche, firmastørrelse, arbejdsopgaver osv.).

Tip: Læs artiklen om firmakultur

2) Beskriv dig selv

Har du gjort dig klart, hvad det er for menneskelige og faglige talenter, du kan tilbyde en fremtidig arbejdsgiver? Men frem for alt må du også gøre dig klart, hvad det er der er væsentligt for din trivsel - dine ønsker, dine holdninger og de helt praktiske ting. Forudsætningen for trivsel i et nyt job er jo, at du får tilgodeset dine behov (eller så mange af dem som muligt).

3) Vælg din strategi

Har du gjort dig klart, hvordan du vil komme i kontakt med det rigtige job? Der er stor forskel på, om du søger, fordi du skal have et job - eller om du "bare" vil vente, til det rigtige viser sig. Det væsentligste spørgsmål er, om du passivt vil vente på stillingsannoncerne, eller om du vil være aktivt opsøgende.. 

4) Lav dit CV

Har du et "grund-CV" med alle de væsentligste data om dig? Uanset hvad du søger og hvor, vil du få brug for dit CV. Og med tekstbehandlingsprogrammer er det en smal sag at redigere/tilpasse dit CV til den konkrete situation.

Tip: Se Jobm@gasinets artikler om ansøgninger og CV

5) Spred budskabet

Har du spredt budskabet om, at du søger job, på en sådan måde, at arbejdsgiveren kan finde dig? Der er mange måder: Indlæg dine data i een eller flere af de mange job databaser,  send uopfordrede ansøgninger - (mange virksomheder skriver her på nettet, at de gerne modtager uopfordrede ansøgninger.) Vigtigst er dog, at dit personlige netværk ved, at du søger, og hvad du søger. 

Tip: Læs Hr. Madsens erfaringer. Han fik sit job ved at skrive til sit netværk.


SÅDAN BRUGER DU @RKIVET

Arkivet rummer mere end 200 siders læsestof, som er målrettet netop din situation. Der er flere forskellige veje ind til det stof, der interesserer netop dig. 

1) På forsiden af Jobm@gasinet finder du en søgemaskine. Skriv det ord, du søger, og du vil få en målrettet oversigt. Læs først artiklerne med flest "hits" - dvs. dem, som står øverst på listen.

2) Se artiklerne kronologisk, som de har været bragt. Gå direkte til @RKIVET.

LI


Tilbage til forsiden

Hvad synes du? Skriv en email!