|
En gang var det nok bare at huske, at man aldrig måtte åbne vedhæftede
filer fra fremmede mennesker. Senere var det ikke nok, for nogle
virusmails kommer forklædt som mails fra dine venner. Og nu om dage kan
der også komme "snavs" i din computer, selv om du ikke åbner vedhæftede
filer.
På Jobm@gasinet vil vi gerne give dig vores bedste råd i den anledning, da
vi mener, at alle, som driver en hjemmeside, må hjælpe til med at gøre
internettet et mere sikkert sted at færdes.
Uanset om du er ny eller erfaren internetbruger, er det en god ide at bruge lidt tid på at læse
de følgende råd og tage stilling til, om du har grund til at ændre på din computers
indstillinger.
Mine råd gælder for PC'er. Hvis du har en Mac, kan du prøve dette link:
http://www.info.apple.com/usen/security/index.html
Tretrinsraketten
Microsoft har udviklet og beskrevet en smart tretrinsmodel for
beskyttelse af din computer. I korthed handler det om:
1) Firewall
Hvis dit styresystem er Windows XP, har du en indbygget firewall, du kan
aktivere. Hvis ikke, så kan du købe et program, der kan klare opgaven.Søg
fx på www.download.com
eller
http://tdconline.tucows.com/ for at finde gratis prøveversioner.
2) Opdatering
Hvis dit styresystem er Windows XP, kan du indstille computeren til selv
at checke, om der er vigtige opdateringer til Windows. Så behøver du ikke
selv at holde øje med det.
3) Antivirus
Uanset hvilket styresystem, du bruger, er du nødt til at skaffe dig et
antivirus-program, som opdateres jævnligt. De allerfleste koster penge (og
er det som regel også værd); der er kun få gratis tilbage på markedet. Se
links dertil nedenfor.
Du finder hele tretrinsmodellen her med instruktioner til hvert trin:
http://www.microsoft.com/danmark/security/protect/
Samme, med mulighed for at vælge ældre versioner af Windows (på
engelsk):
http://www.microsoft.com/security/protect/.
Hvis du ikke ved, hvilken version af Windows du har, så klik på Start,
vælg Kør og skriv "winver" (uden anførselstegn).
Ovenstående kan lyde som et salgsfremstød for Windows XP. Det er ikke
sådan ment, men for os almindelige brugere bliver livet med computeren
altså meget nemmere, når man kommer i gang med XP...
Service Pack 2 til Windows XP
Den såkaldte Service Pack 2 til
Windows XP er en opdatering, der retter nogle fejl og giver nogle
yderligere funktionaliteter. De vigtigste er, at du slipper for pop-up
vinduer og cookies, og at den indbyggede firewall og Windows-opdatering
automatisk er slået til. Alt dette kan dog nemt slås fra, hvis du
foretrækker det.
Opdateringen kan stærkt anbefales: Den øger din sikkerhed på nettet
betragteligt, og den får - såvidt jeg selv har erfaret - ikke eksisterende
programmer til at opføre sig anderledes. Men du er nødt til at
skanne din computer for snavs-ware, inden du
installerer pakken - ellers får du problemer.
OBS: Hvis du har installeret SP2, får du måske denne fejlmelding i en
gul bjælke ovenover Jobm@gasinets forside:
"Internet Explorer har begrænset denne fil i at vise aktivt indhold,
der evt. ville kunne få adgang til din computer, for at hjælpe med at
beskytte din sikkerhed. Klik her for indstillinger."
eller på engelsk:
"To help protect your security, Internet Explorer has restricted this
file from showing active content that could access your computer. Click
here for options."
Det "aktive indhold", det drejer sig om, er afstemningsboksen, som
ligger på forsiden. Du kan roligt klikke på den gule bjælke med
meddelelsen og derefter "Tillad blokeret indhold" ("Allow Blocked
Content"). Du tillader dermed afviklingen af det såkaldte "javascript",
som afstemningsboksen er lavet med. Der er ingen "ActiveX-objekter" på
denne webside. Du løber ikke nogen sikkerhedsrisiko, og tilladelsen
forsvinder samtidig med, at du lukker dette vindue igen.
Og det var bare Windows...
Hvis du også har Office-pakken på din computer, så er der et separat
link til sikkerhedsopdateringerne dertil øverst på Windows Update-siden.
For andre programmer gælder det, at du som regel på producentens
hjemmeside kan finde opdateringer og patches (fejlrettelser). Det kan fx
være software til webcams, skannere, printerdrivere osv.
Gratis antivirus-programmer
AVG:
http://www.grisoft.com/us/us_dwnl_free.php
AntiVir:
http://www.avirus.dk/startantivir.htm
Avast:
http://www.avast.com/i_idt_1016.html
Disse tre er helt gratis for private brugere.
Programmet eTrust EZ Armor (antivirus og firewall suite) er ifølge
producenten, Computer Associates, gratis for private Windows-brugere.
Nå-ja, gratis og gratis...... Som privat Windows-bruger får du
antivirus-program og firewall i et år, og programmet kan sættes op til at
hente nye signaturfiler via internettet helt automatisk hver gang, de
udkommer. Efter det første gratis år skal du selv betale
for nye signaturfiler.
Læs mere om tilbuddet her:
http://www.my-etrust.com/microsoft/
Test af programmerne
Tænk + Test har bedømte i marts 2003 AntiVir som det bedste gratis
antivirusprogram (version 6.16.14.68). AVG fik også samlet set en rimelig
bedømmelse ("middel"), hvorimod Avast ikke deltog i testen.
Jyllandsposten testede i juni 2004 programmerne med følgende resultat:
- AVG Antivirus blev den overlegne vinder, bla. fordi den fangede
samtlige 350 indlagte virus på testcomputeren, og fordi den skanner ind-
og udgående mails.
- Antivir kan ikke skanne ind- og udgående emails, og tilbyder ikke
automatisk at hente opdateringer ("signaturer"). Nye opdateringer er
store filer, der er vanskelige at håndtere på langsomme
internetforbindelser. Men ellers OK.
- Avast optager megen plads på harddisken (34 MB) og er tungt at køre
på ældre og langsomme computere. Den har også svært ved at skanne i
pakkede filer, og den overser skadelig kode i OLE-objekter. Men ellers
OK...
- eTrust EZ får en rimelig bedømmelse, men det bemærkes, at den ikke
kan skanne ind- og udgående mails. Og den er jo heller ikke rigtig
gratis, som de andre...
Jyllandsposten advarer mod det gratis antivirus-program Vcatch Basic
fra MinuteGroup. Det indeholder spyware og adware, som bliver installeret,
hvis ikke du passer meget på.
Hvis du vil læse hele testen, så gå ind på
www.jp.dk og søg på "antivirus test".
On-line virustest
Hvis du gratis vil teste, om din computer er inficeret og få fjernet
eventuelle vira, så kan du gøre det online via dette link. Du skal bare
registrere dig først. Du kan roligt sige ja til deres nyhedsbrev og dermed
være informeret om, hvilke virusser der er i omløb for tiden.
http://www.virus112.com/index.php?page=online_virusscan
Snavs-ware (adware, spyware, hijacking)
Hvis du har et afslappet forhold til sikkerheden på din PC, har du
sikkert et antal ubudne gæster liggende på din harddisk. Selv
tilsyneladende uskyldige websites eller småprogrammer (glade smileys til
dine mails osv.) installerer "snavsware" på din computer.
Resultatet er, at din PC bliver overvåget, hver gang du er online, så
nogen kan se, hvilke sites du surfer på, og måske aflure dine passwords
til fx netbanken. Måske får du også mystiske pop-ups, der forhindrer dig i
at lave noget, og som lukker din computer ned, hvis du forsøger at køre et
anti-spywareprogram.
Jeg har fornylig fået suveræn hjælp af SpyWareFri til at løse sådan et
problem, og jeg fik tydeligt demonstreret, at antivirus og firewall
ikke er nok. Du skal installere anti-snavsware også, hvis du vil have
din PC for dig selv!
Heldigvis er der masser af forklaringer, tips og tricks, og ikke mindst
gratis software at hente på
www.spywarefri.dk.
Læs især disse sider:
http://www.spywarefri.dk/faq.htm
http://www.spywarefri.dk/pakken.htm
http://www.spywarefri.dk/tipsogtricks.htm
De rare mennesker på SpyWareFri svarer også gerne på spørgsmål. Er det
ikke pragtfuldt at vide, at lige så vel som der er hackere, der brænder
for at ødelægge andres computere og spolere vores fornøjelse ved at færdes
på internettet, så er sidder der også en flok ildsjæle som Team SpyWareFri
og brænder for det modsatte?!
Afdelingen for Fup og Svindel
En anden plagsom ting på internettet er de såkaldte "hoaxes". Det er
e-mails, ofte fra dine venner, der advarer dig om ikke-eksisterende
trusler. Fx handler nogen om, at hvis du finder en fil med et bestemt navn
på din computer, skal du slette den, for den er farlig. Eller hvis en fil
har en ikon, der ligner en lille teddybjørn, så skal den også væk. Inden
du gør det - eller sender mailen videre og skræmmer livet af andre - så
check først, om det er et kendt fupnummer:
http://www.symantec.fr/avcenter/hoax.html eller
http://www.sophos.com/virusinfo/hoaxes/
Yderligere information og tips
Hvis du ikke har nogen engelskskrivende venner, kan du lugte mange
virus-mails på lang afstand, fordi de som regel har engelsk tekst (ofte med
mange stavefejl...).
10 gode råd om internetsikkerhed:
http://www.microsoft.com/danmark/security/advice.asp.
Telestyrelsens letfordøjelige brochure om virus (pdf-fil):
http://130.228.0.38/fileadmin/public/Filer/hvad_du_b_r_vide_om_computervirus-web.pdf
LI
|
|